| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 28/7-2019 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Rapporter for de sidste 4 dage: 25/7: LFM Tur til Falster med Magnus. Vi startede ved Gedser Odde, hvor jeg dagen forinden havde set 3 edusa med Klaus. Vi fandt 2 fine edusa samt også 2 hyale var på plads. Herefter gjaldt det digevandring. Ved Gedesby Strand havde vi fornøjelsen af 5 hyale, 2 hanner og 3 hunner, og da vi nåede op til Bøtø Strand, fandt vi en enkelt edusa. Dertil bør 4 tityrus fra Gedesby Strand, samt 1 tityrus og 1 selene fra Bøtø Strand og nævnes. Herfra måtte Magnus tage hjem, men jeg fortsatte videre til andre lokaliteter. Først kørte jeg til Marrebæk-kanalen, hvor jeg kendte en god stribe rødkløver, som jeg tænkte skulle tjekkes. Og her fløj en fin hyale-han rundt. Herefter stod valget mellem Idestrup og en anden lucernemark jeg kendte på Falster, men valgte sidstnævnte - resultatet blev 12 hyale. En god dag, men en hård dag. Kan se jeg fik gået 35 km denne dag, så lidt ondt i fødderne fik man da. 26/7: LFM Flygtede fra det nu overrendte Falster, og videre til Lolland. Her kunne jeg leje cykel i Maribo for 90 kr. Den kørte som en drøm. Startede med at tjekke en god brakmark jeg kendte, hvor der står en del lucerne. Selvom det var lidt tidligt på dagen, fløj en fin hyale-hun rundt. Herfra gik det videre til Brunddragene. Tubas Løkkegård havde dagen forinden meldt en enkelt edusa på lokaliteten, og til min store overraskelse var der rigtig mange edusa på stedet. I alt 10 stk. Helt godt. Herfra cyklede jeg videre langs diget for at tjekke Hyldtofte Østersøbad, Rødbyhavn, Kramnitze osv. Desværre uden resultater. Til gengæld fandt jeg undervejs en god stor lucernemark hvor 20 hyale fløj rundt. Godt nok, men en hård dag hvor jeg i alt cyklede over 80 km. 27/7: LFM Kombineret Lolland-Falster tur med Arne og Nikolaj. Startede på Kroghage på Gedser. Her fløj ca. 5 edusa rundt. Videre til lucernemarken på Falster jeg havde besøgt d. 24/7 og 25/7, for at tjekke den nok en gang for croceus. 20 hyale fløj rundt på den, men stadig ingen croceus på denne mark, selvom jeg synes det ligner en typisk croceus-mark. Videre til Idestrup-markerne. På lucernemarken syd for byen gav en solid indsats 25 hyale, og på rødkløvermarkerne nord for byen gav en solid indsats 10 hyale. Fint. Herfra gik det videre til Sildestrup Strand, men kun kortvarigt, da der fløj machaon ved Gedser Odde. Vi kørte derned og så den fint. Også 2 hyale på odden. Herefter videre til Lolland. Først skulle en lucernemark tjekkes hvor jeg d. 24/7 sammen med Klaus så croceus. I dag fløj kun en enkelt hyale. Herfra videre til Brunddragene, men det var blevet sent, og kun en enkelt livlig edusa fløj rundt. 28/7: LFM Kørte lidt rundt igen på Lolland og Falster, denne dag med Kasper Nyberg. Startede meget tidligt på Gedser Odde kortvarigt, men lidt for tidligt på dette tidspunkt til flyvning. Videre til Kroghage, hvor 3 edusa blev observeret samt en indtrækkende hyale-hun, der hurtigt fløj videre. Tilbage igen til Gedser Odde, bare for et kort ophold. Gårsdagens machaon var på plads. Fint fint. Videre til Lolland. Først tjekkede vi en lucernemark, som jeg ikke har været på siden sidste år. Men resultatet udeblev ikke; en enkelt hyale-han fløj fint rundt. Videre til en anden stor lucernemark, hvor jeg d. 26/7 så 20 hyale. Igen i dag mange hyale; i alt 15 eksemplarer. Sluttede nede omkring Brunddragene og Hyldtofte Østersøbad. Ved Brunddragene 10 edusa, men ikke rigtig noget ved Hyldtofte. Totalerne for mit vedkommende i SZ og LFM de sidste 5 dage, med gengangere indregnet, er følgende: 1 machaon, ca. 27 edusa, 1 crocea og ca. 110 hyale. Absolut godkendt. Den absolut vildeste dag var dog helt klart d. 24/7 - der toppede det, og nu er det gået lidt ned af bakke, er mit eget indtryk. Nu vil jeg de kommende dage finde trækdyrene længere nordpå. Skrevet d. 28/7-2019 | Bjarne Skule | 28/7-2019 | Natsommerfugle |
|
European Moth Nights - en reminder - Gode natsommerfugle-venner, Så er EMN atter nært forestående. I 2019 er perioden 1.-5.august 2019. Alle data fra perioden 1.-5.- august 2019 er meget velkomne - bare tast ind i Bugbase - og ikke mindst de almindelige arter bør indtastes for et bedst muligt øjebliksbillede. Derfor beder jeg på EMNs vegne om, at flest mulige arter fra så mange forskellige lokaliteter som muligt indtastes i BUGBASE. Så gamma og stellatarum om dagen tæller også med! Alt, hvad der tastes ind i Bugbase for perioden kommer automatisk med i opgørelsen til EMNs hovedkvarter, der nu er flyttet fra Luzern til Christopher Jonko i Polen. Så I, der taster ind i Bugbase, behøver ikke foretager jer yderligere. Ellers kan data sendes direkte til mig - på mail: uglebo(at)mail.dk. På forhånd tak og med venlig hilsen Bjarne Skule EMN ambassadør for Danmark Skrevet d. 28/7-2019 | Jørgen Krogh | 27/7-2019 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
På Eskebjerg Vesterlyng fik jeg 28 arter i bogen, det er vist godkendt. Ikke overraskende så jeg - så langt vestpå - ingen af de p.t. indflyvende arter, men det blev bl.a. til lathonia (i dusinvis), megera, armoricanus, virgaureae, agestis, idas samt en usædvanlig stor og helt frisk betulae. Skrevet d. 27/7-2019 | Erling Krabbe | 26/7-2019 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Fin dag på sydfalster. Startede ved Idestrup, hvor 5 Gule Høsommerfugle fløj rundt på lucernemarken i sydenden af byen. Derefter videre til Bøtø Plantage, hvor jeg mødte Tubas Løkkegaard, som jeg slog mig sammen med resten af dagen. Vi tjekkede efter Spejlbredpande, selv om det er ved at være sidste udkald, men uden held. Der blev dog fundet 1 slidt ex. af Lars Paaby og Kim Duus, som vi mødte på diget. Bøtødiget var mærkeligt tomt for trækdyr, dog godt med de lokale som 3 Sort Ildfugl, masser af Lille Ildfugl, godt med Rødplettet og Almindelig Blåfugl, Sandrandøje og Storplettet Perlemorsommerfugl. Vinden var måske for frisk fra øst, med bølger på havet til følge. Der var dog læ-steder på diget, men forbavsende få kålsommerfugle og gammaugler. En opmuntring var dog 6 Cikorieugler på blomster. Vi fik et tip fra Lars og Kim om 7 Grønbroget Kålsommerfugle på Kroghage ved Gedser, så Tubas og jeg blev enige om at køre derned. Succes, med 4 Grønbrogede på spidsen, fouragerende i Strandsennep. Mødte bl.a. Vicky Knudsen der, som kunne berette, at hun netop havde set Gul Høsommerfugl på Gedser Odde. Straks videre til odden, som gav 3 Gule Høsommerfugle. Ved marinestationen på spidsen sad der minsandten en smuk svalehale i en blomstermark og sundede sig. Den var nok lige kommet i land sydfra. Vi fik fine billeder, og så fløj den ellers videre mod nord. Fin afslutning på dagen. I morgen atter en dag hernede, efter ophold på B&B. Der er fundet Galathea på Bornholm idag, så der er noget at kigge efter! Skrevet d. 27/7-2019 | Kurt Vangskjær | 26/7-2019 | Dagsommerfugle |
|
En masse cardui i mine sommerfuglebuske,+30, helt friske anden generations invandrere. Gud ved om dansk folkeparti og Rasmus Paludan vil have dem hen hvor de kommer fra Skrevet d. 26/7-2019 | Karina | 26/7-2019 | Dagsommerfugle |
|
4 larver af Blodplet set i min mors have, som ligger i Stenlille, Sorø Kommune. Skrevet d. 26/7-2019 | Jørgen Krogh | 25/7-2019 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Jeg fik revet nogle timer ud af min kalender og besøgte Faxe Ladeplads, Boesdal samt Holtug. Dagens bedste blev en hyale i Holtug Kridtbrud. Jeg fulgte den et kvarters tid, den havde ikke travlt med at komme videre. Det er dejligt at se høsommerfugle herhjemme, skønt jeg kan forstå at hyale nu er "pløkalmindelig" :-) Det blev til i alt 21 arter - udover hyale bl.a. lathonia, megera, agestis og minimus. Skrevet d. 25/7-2019 | Emil Bjerregård | 24/7-2019 | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag, d. 24/7 (LFM & SZ): Fællestur i dag til Lolland, Falster og Sjælland med Klaus Hermansen - med fokus på Falster. Klaus var lidt usikker på om han gad i dag, men jeg lokkede ham og skrev i går om aftenen til ham: "Come on Klaus, vi finder sguda edusa i morgen uden problemer - du må selvom at du misser alt det sjove...". Så ville han godt afsted alligevel. ;-) Vi startede på en lidt fesen rødkløvermark jeg kendte på Falster tidligt på dagen - her kom dagens første trækdyr i hus; en hurtig hyale-han meget tidligt. God start. Herefter kørte vi til de klassiske marker ved Idestrup. Det var stadig lidt tidligt, men ok flyvning alligevel. På lucernemarken syd for byen fløj 7 hyale, og på rødkløvermarken nord for byen fløj en enkelt hyale. So far 9 hyale. Alt godt, og klokken var ikke mange. Herefter kørte vi til Sildestrup Strand. Faktisk en fejl, eftersom Klaus glemte at dreje fra, da vi havde tænkt os at besøge en anden lokalitet, men denne fejl skulle vise sig at være god for os. Faktisk havde Klaus aldrig besøgt Sildestrup Strand, så han var lidt skeptisk omkring hvor godt det var. Jeg opmuntrede ham dog lidt med at jeg tidligere har set lidt trækkende hyale'r her. Klaus tog klitten, mens jeg tog digevejen, hvorfra vi gik hvert til sit: "Råb hvis du har noget". Og der gik ikke længe inden jeg pludselig ser manden gå i panik og løbe ned af klitten - ordskiftet lød mellem jeg og DNA-Klaus: Emil: Hvad sker der??? Hyale? DNA-Klaus: NEJ - EDUSA - KRAFTEDEME EDUSA! Emil: DET MENER DU BARE IKKE!?!?!?!? En fin hun - vi havde lidt "frygtet", at det bare ville blive en dag med tonsvis af hyale, og ikke andre trækdyr, så fedt at den første edusa relativt hurtigt var i hus. Så syntes Klaus vist ikke Sildestrup Strand var så dårligt igen. Vi fortsatte videre ned af diget. Og der gik ikke mange minutter, før det var min tur til at melde superdyr ud: "KLAUS, DER SIDDER KRAFTSTJELME EN EDUSA MERE!!!!" Endnu en hun. Så 2 hunner ved Sildestrup Strand - godt godt. Vi kørte videre mod syd til turisthelvede ved Marielyst Strand. 4 forbitrækkende hyale var et dejligt syn, men det skulle blive en endnu bedre end dét, da jeg til de måbende turisters forbløffelse der ikke fattede hvad der fløj omkring deres fødder, skriger til Klaus ude i klitten; "DET GÅR NED KLAUS - EDUUUUUUSA IGEN!!!!!" Nr. 3 i dag. Endnu en hun. Vi gik lidt videre ned til den nordlige del af Bøtø Strand, et godt stykke fra parkeringspladsen. Nede ved parkeringspladsen var der set en machaon tidligere på dagen, som vi vel godt kunne have taget ned og kigget efter, men who cares, det gad vi ikke. Det er jo sjovere at finde tingene selv. Og vi fandt da også gode sager ved Bøtø Strand - både hyale og endnu en edusa, denne gang en han, der bare piskede nordpå. Herefter kørte vi til en lucernemark på Falster, som viste sig virkelig at være god. Vi fandt mindst 25 hyale på den - det er jo altid sjovt at finde dem så mange steder som muligt, selvom hyale er pløkalmindelig nu. Mens vi gik på marken ringede jeg til min gode ven Anton Liebermann, som opholder sig i Gedser for tiden: "Anton, hvis du skal have et par nye sommerfuglearter, så tag ud og kig lidt på odden, du kan ikke undgå at få edusa og hyale!" Som sagt så gjort; første besked "Nemt" tikkede ind fra Anton med billede af hyale. Kort efter kom næste besked "Jeg burde få en gave", med billede af edusa! Vi kørte derfor ned til Gedser Odde. Anton skulle lave tag i Gedser, så han måtte smutte med det samme, men var glad for hans ene edusa og flere hyale, og herfra måtte Klaus og jeg måtte gøre arbejdet. Og resultaterne blev da meget gode synes jeg; 3 stk. edusa og 7 hyale. Nemt - vi burde få en gave. Dagstotalen var nu oppe på 7 edusa og 46 hyale. Efter Gedser Odde kørte vi til Birkemosen. Også et supergodt træksted. Vi gav det ikke så længe, da det gode blomsterstykke ikke er alt for langt. Men det blev da til minimum 3 hanner af hyale. Man bliver da snart træt af dem. Herefter fokus på Lolland. Vi tænkte det kunne være meget sjovt at se hyale på Lolland, Falster og Sjælland samme dag - hermed målet! Først kørte vi mod en lucernemark jeg kendte fra sidste år, men den var desværre væk i år. Bagefter kørte vi til en lucernemark som jeg også kendte fra tidligere år, og denne var der stadig. I starten fløj der ikke noget, men efter lidt tid nåede jeg at se en Colias i et splitsekund på stor afstand, som jeg ikke nåede at se noget på. Et kvarters tid senere råber Klaus: "Hyale - 2!", men sekunder senere blev skriget endnu højere fra Klaus: "NEJ SGUDA UNDSKYLD - CROCEUS!!!!!" Det viste sig at det var en croceus han der nærmest fløj i noget der lignede parringsflugt med en hyale hun - vi troede lige 1 sekund det kunne være en helice. Kort efter så vi en hyale-hun mere. Så 1 croceus og 2 hyale fra denne mark - kanon!!! Herefter gik det mod Sjælland. Jeg kendte nogle gode lucerne-og kløvermarker nede på Sydsjælland. Det var ved at blive sent, men resultatet udeblev ikke; en fin hyale-han piskede rundt. Vi sluttede af på en lucernemark på Stevns, men det var virkelig blevet sent - ikke mere i dag - men hvilken dag! Dagstotalen blev 52 hyale på 10 forskellige lokaliteter på Falster, Lolland og Sjælland, 1 croceus på Lolland og 7 edusa på 4 lokaliteter på Falster. Fedt at se hyale, croceus og edusa samme dag rundt omkring på Lolland, Falster og Sjælland. Også latterligt mange viriplaca overalt - gider ikke engang nævne dem. Og krøllen på det hele er... THIS IS ONLY THE BEGINNING Skrevet d. 24/7-2019 | Lene Gurskov | 24/7-2019 | Dagsommerfugle |
|
Jeg har en larve af en Blodplet i haven bag Stavreby, ned Over Lyngen, her på Jungshoved syd for Præstø, jeg har et foto på min telefon venlig hilsen Lene Gurskov Stavreby Strandvej 44 4720 Præstø Skrevet d. 24/7-2019 | Emil Bjerregård | 23/7-2019 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Rapport for i dag, d. 23/7 (SZ): Med udsigt til træk måtte jeg sydpå. Valget denne dag stod mellem Stevns eller Sydhavsøerne. Sidstnævnte var nok bedst, især til superdyr, men tænkte det ville være meget godt lige at få set hyale på Sjælland. Plejer jo altid at eftersøge træk på LFM, hvor jeg ser mange Colias og den slags hvert år, men det er faktisk nogle år siden jeg har set hyale på Stevns, så det ville nok være klogest at få "lukket det af", inden det bliver alt for vildt med træk på LFM. Således tog jeg toget til Stevns, hvor planen var at luske lidt rundt på gode lokaliteter for træk. Startede på en stor lucernemark, hvor jeg ankom lidt over 9, og besluttede at tage mig god-god tid. Og ved 10-tiden spotter jeg pludselig en kålfugl i infight med et underlig mindre hurtigtflyvende dyr, afstand 200 meter, og løber ud efter kræet. Hunner af hyale kan nogen gange drille lidt på afstand når de ses i dårligt lys, men da jeg kom tættere ind på den, var sagen klar; flot frisk hun af hyale - kanon! Så ikke mere træk på stedet. Mødte også Klaus Hermansen i marken, som var så flink, at han gerne ville køre lidt rundt med mig på Stevns - superflinkt af Klaus med lift. Vi tog til Holtug Kridtbrud. Et rigtig fint træksted hvor jeg har set hyale senest i 2014. Ret hurtigt fandt vi flere viriplaca, som der er stor indflyvning af for tiden - i alt 4 stk. blev spottet - mindst. Ved 12:30-tiden, mens vi står og snakker oppe på plateauet midt i kridtbrudet, kommer der lige pludselig et gult lyn lige forbi os, i høj fart, alert - flot frisk han af hyale. Sætter sig kortvarigt, men pisker afsted ned af klinten, og forsvinder... Hermansen genfinder den dog nogle få minutter senere, hvor han ser den flyve stik syd - og væk. Men fed obs! Herefter kørte vi videre til andre steder på Stevns, for at tjekke nogle nye marker. Og på en meget lille lucernemark, hvor vi virkelig ikke forventede at se noget, finder Klaus nærmest for fødderne af os, en meget nydelig hun af hyale - nr. 3 i dag - tog en lille skodvideo af den. Next stop - Boesdal Kalkbrud. Også godt træksted. En enkelt viriplaca blev det til. Vi kørte videre til nogle andre mindre marker, men fandt ikke flere Colias'er. Men alt i alt en god start med lidt hyale og viriplaca. Der er vel ingen tvivl om, at vi kommer til at vadde i hyale nede på trækstederne den kommende tid. Og med arbejdsindsats skal det nok også være muligt at finde lidt crocea, edusa og måske en Svalehale - men det hélt store spørgsmål i denne omgang er så om vejrforholdene er gode nok til at der kommer superhits herop. Jeg tror det sgu, men de skal også lige findes - som er kunsten! Så tjek blåfuglene for argiades og coridon, tjek kålfuglene for mannii, tjek alle jurtina for lycaon, hold øje med galathea og podalirius, tjek perlemorsommerfugle for laodice and so on! Vi går en sjov tid i møde. Skrevet d. 23/7-2019 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |