Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Mikael Sundby 8/4-2022 NEZ Meddelelse
Naturpleje i Rudersdal og omegn med særligt fokus på dagsommerfugle

Som sommerfugleambassadør og formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening arbejder jeg med naturpleje, herunder høslet med le, for at fremme dagsommerfuglenes vilkår.

I den sammenhæng efterlyser jeg sparring omkring hvad der sikrer de bedste resultater. Herunder at skabe forudsætninger for at kunne tiltrække arter der pt ikke er på de udvalgte områder.

Omfanget af sparring og involvering i arbejdet er helt op til evt interesserede.

Interesseret? Kontakt Mikael Sundby på tlf. 20109797


Skrevet d. 8/4-2022

Erik Steen Larsen 5/4-2022 NEZ Meddelelse
Er du erfaren bruger på arter.dk?

Så er du sikkert lige den mand m/k vi står og mangler.

Da vi i bestyrelsen er i bekneb for arbejdskraft, søger Lepidopterologisk Forening et medlem der har tid og lyst til at repræsentere os i Artsrådet.

Arbejdet er frivilligt (ulønnet) og indbefatter ca. 6-8 årlige møder (pt. virtuelle p zoom) på hverdagseftermiddage.

Ring evt. til Erik (aften) på 2045 9686 og hør nærmere.
Skrevet d. 5/4-2022

Bjarne Skule 19/3-2022 Meddelelse
Møde i Foreningen 24.3. : Besøg i Museets samling

Der er muligvis en ændring på vej ifølge "vandrørene":

Så vær opmærksom på, at mødet muligvis rykker til ONSDAG d. 23.3.

Se up-dates, når det evt. kommer på foreningens hjemmeside: Mødeprogram.
Skrevet d. 19/3-2022

Bjarne Skule 11/3-2022 Meddelelse
Vedr. effekter fra Ebbe Vesterhede

På auktionen 10.3.2022 var der ikke interesserede købere til insektkasser af plastik m/u hel bund.

Se auktionslistens nr. 63-76 - ved at gå til foreningens hjemmeside: "mødeprogram" og scroll til "auktion" 10.3.2022.

Disse glimrende insektkasser af plastik blev ikke solgt. De bliver derfor sendt til destruktion om 3 uger, hvis ingen interesserede melder sig. Pris: 25 kr pr. lot -uanset indhold - kontakt mig omgående, hvis du er interesseret

mvh

Bjarne

(mobil telefon 2232 1678 - eller e-mail: uglebo @mail.dk))




Skrevet d. 11/3-2022

Bjarne Skule 7/3-2022 Meddelelse
Entomologisk Årsmøde 2022

løb af stablen på Herlufsholm skole, Næstved i den forgangne weekend.

Herfra skal der lyde en stor tak til bestyrelsen for det store arbejde før og under årsmødet, som jo har været aflyst i to år.

Nu er det tilbage i fantastisk god form, og det var dejligt at mødes og udveksle tanker og ideer, at hyggesnakke om stort og småt - også om ting, der intet har med insekter at gøre.

Meget dejligt var det, at der var så mange hænder til at hjælpe med mange af de praktiske gøremål omkring årsmødet (borddækning, oprydning og i år ikke mindst håndteringen af den store bogauktion med 260 numre). Godt gået alle sammen.

Traditionen med at nye arter (i år kun af sommerfugle) for landet bliver meddelt på årsmødet blev genoptaget. Også tak for det.

Jeg glæder mig allerede til næste årsmøde, hvortil vi blev inviteret af Århus-foreningens formand, Steen Borch Christensen. Og ja, næste Entomologiske Årsmøde bliver i Århus.

Mvh

Bjarne
Skrevet d. 7/3-2022

Zelina Petersen 28/8-2021 Meddelelse
Kære alle



Igår var jeg nede på lucernemarken på Klippingegård (Stevns) for at studere Colias croceus (så seks). Her snakkede jeg med William, som ejer marken. Han beder os om lige at kontakte ham og får tilladelse, før vi går ud på marken. Han skal bruge lucernen til vinterfoder. Han beder også om, at vi går i kanten af marken eller på allerede nedtrampet lucerne. Han er helt vildt flink, og nyder selv den sjældne gæst, men hader at vi ikke spørger om lov, før vi kommer på besøg. Som han siger "Jeg går jo heller ikke bare ind i jeres haver". I kan kontakte William på tlf.: 20296608.



William kom også med en generel opfordring om, at vi undersøger, hvem der ejer markerne, før vi spreder nyheden om en art er tilstede. Så vi først kontakter ejer og beder om tilladelse til at "bruge området". For han oplever at mange landmænd oplever denne skuffelse, over den manglende gode adfærd. Jeg fortalte, at vi ikke ønskede at optræde respektløse, men måske blot glemte at det jo trods alt er privat jord. Så jeg lovede lige at sprede ordet. Lad os inkludere ejerne, så vi fremstår som flinke mennesker. Så bliver det også nemmere at hjælpe sommerfuglene, når der er et godt samarbejde.



God fornøjelse med resten af sommerens observationer.
Skrevet d. 28/8-2021

Per Stadel Nielsen 4/5-2021 Meddelelse
Hej alle,

til jeres orientering følgende:

Projektforslagene for naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov sendes nu i høring.

https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturnationalpark-gribskov/hoering-af-naturnationalparkerne-fussingoe-og-gribskov/

De er værd at kende for en entomolog.

Hilsen

Per
Skrevet d. 4/5-2021

Uffe Terndrup 3/5-2021 Meddelelse
Hej i mangel på et forum benytter jeg dette. Jeg efterlyser en fungerende Honda gerne en mindre model( ikke for tung) som er i overskud. Har du en så kontakt mig pris og ikke mindst afhentningssted.

53867505 eller mail Uffe@euconsult.dk



VH Uffe Terndrup
Skrevet d. 3/5-2021

Christian Videnkjær 10/4-2021 Meddelelse
En trist meddelelse fra formanden:

Lepidopterologisk Forening har mistet et af sine få æresmedlemmer, Ebbe Vesterhede, der gik bort i går fredag d. 9. april efter længere tids sygdom. Vi er mange, der vil mindes Ebbe som det sprudlende og sociale menneske, han var.

Mange hilsner

Christian
Skrevet d. 10/4-2021

Bjarne Skule 25/3-2021 Meddelelse
Bortgives:

Min gode, gamle HONDA EM500 har ikke kørt, siden jeg investerede i en i1000 for en del år siden.

Jeg rydder op og ønsker af forære den til et medlem, der kunne få gavn af den.



Der er gnist på tændrøret, og der burde ikke være noget galt med den, men startet, den har jeg ikke.

Da foreningens Forum ikke længere er i drift, vælger jeg at skrive disse linier her på obs. siden.



Mvh

Bjarne mobil 2232 1678


Skrevet d. 25/3-2021

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste