| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Michael Torp | 8/7-2018 | Dagsommerfugle |
|
I onsdags d. 4/7 2018 var jeg på vandretur Reersø rundt og passerede her også den fine høje kystskrænt på stien ovenfor skrænten. Mellem stien og skrænten er et smalt bælte på mellem 2-5 m med tætte bestande af stor knopurt i blomst. Her i var det at jeg bemærkede mængder af små brunlige sommerfugle og tanken faldt straks på om det mon kunne være den sjældne Fransk Bredpande som havde forvildet sig sydover fra Røsnæs' sydvente kystskrænter? Da jeg ikke havde medbragt opslagsbøger indprentede jeg mig nøje vingetegningerne: særligt det mørke felt på forvingen som omringede en skinnende hvid streg, samt den hvide søm langs vingebagkanter, som også ses hos både fransk og plettet B. Ved opslag i Michael Stoltzes Dagsommerfugle i Dk, kan jeg kun få det til den sjældne kommabredpande (Hesp. comma)!! Ikke set på øerne siden 1992 (i flg Stoltze 1999). Og her var endda tale om hundredevis af individer som sværmede lystig mellem de små rødbuksede stenhumlebier, langs hele skrænten, hvor der var Knopurt. Hvis min observation er af nogen betydning, vil jeg være taknemmelig for en tilbagemelding. Skrevet d. 9/7-2018 | Carsten Schou | 4/7-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I onsdags (4.7.) havde jeg glæden af for første gang at kunne bestemme en A. ilia med sikkerhed. På Snogevej i Pinseskoven på Amager var en A. iris og en A. ilia så pædagogiske at sætte sig side om side med undersiderne blottede -- de var oven i købet så medgørlige, at jeg fik et par hæderlige billeder af dem med min mobiltelefon. Tak til Lars A. (eller en anden behjertet sjæl for at smøre lokkemiddel på birkestammen. Skrevet d. 8/7-2018 | Steffen Johansen | 8/7-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Så fik jeg en på opleveren. Gik ad vejen langs S-banen i Farum,for at se efter Det hvide W(W-album), pludselig lander en iris han på min skulder, får lige en selfie, herefter vandre den rundt på mit bryst med snablen ude, med pegefingeren tages den ned på hånden,her bliver den i 20 minutter . På vej hjem sættes iris af på et blad og den flyver videre. Fik både foto og video. Skrevet d. 8/7-2018 | SØREN GRØNTVED CHRISTIANSEN | 7/7-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
På dagens ekskursion arrangeret af Botanisk Forening og Lepidoptologisk Forening til Bidstrup skovene i Nationalpark Skjoldungernes Land øste Per Stadel af sin store viden. De 20 deltagere så 22 arter af dagsommerfugle, bl.a. camilla, quercus, w-album, virgaureae, argiolus samt paphia, adippe og ino i stort tal på de 4 besøgte enge (Smuldmosen, Kildeengen, Yssemosen og Ellesøeng). Skrevet d. 7/7-2018 | Jørgen Krogh | 7/7-2018 | SZ | Dagsommerfugle |
|
I dag drog jeg til Holmegaards Mose nær Næstved. Lidt en lang tur hjemmefra - og så er det mildest talt skuffende at finde at mosen er lukket p.g.a. brandfare! I Fensmark Skov blev det til bl.a. paphia og c-album, og fra selve den sydlige kant af mosen kunne jeg trods alt se både en virgaureae og en idas. I alt 17 arter. På hjemvejen stak jeg næsen forbi Lellinge Frihed. Her blev det ligeledes til paphia og c-album, samt desuden quercus og 3 stk. w-album (der virker til at have et godt år i år, jeg har set den selv i min have). I alt 16 arter. Skrevet d. 7/7-2018 | Steffen Johansen | 7/7-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Nyvang. Formiddag langs Nyvangsvej ved Klevadsmose. 1 iris hun, 7 blåhale (quercus), 2 skovrandøje (aegeria) og 1 grønåret kålsommerfugl ( napi) slukkede tørsten på rødvinssnore. På blomstrende tidsler på kanten af mosen 2 lille ildfugl (phlaeas),1 nældesommerfugl (levana), 3 Stor kålsommerfugl (brassicae), i antal lille kål- og grønåret kålsommerfugl samt græs-0g engrandøje. Eftermiddag 1 det hvide C (c-album) set ved Vangede station.Langs S-banen ved Farum 1 det hvide W (W-album). Skrevet d. 7/7-2018 | Bjarne Skule | 7/7-2018 | Dagsommerfugle |
|
Edderkoppeblomst/edderkoppeplante, Cleome hassleriana, er ud over at være en utrolig smuk plante, der pryder enhver terrasse gennem hele sommeren,en værdifuld nektarplante for humlebier, gammaugler mm. og en helt fantastisk god foderplante for kålsommerfuglene. Den er i korsblomstfamilien. For en måned siden havde jeg P. brasicae-larver, nu flokkes P. rapae om planterne og lægger æg, så jeg bliver nervøs for, om der er basis for, at alle larver får mad nok, selvom mine tre planter snart er en meter høje og 3/4 m brede. Så er du til egenproduktion af kålsommerfugle, så prøv med edderkoppeblomsten, der skal have en solrig plads i en krukke. vh Bjarne Skrevet d. 7/7-2018 | Emil Bjerregård | 6/7-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej Bent, Tak for beskrivelsen. Da var skam heller ikke for at betvivle observationen. Jeg var dog blot i tvivl om hvordan jeg skulle læse meldingen. Tillykke med palaeno! Mvh. Emil Skrevet d. 6/7-2018 | Kjeld Olsen | 1/7-2018 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
I vores sommerhus i Stenstrup nær Lumsås så vi 1.7 en iris han der sad på et hegn. Vi tog flere billeder af den. Samme dag sås den igen og den er set igen 6.7. Skrevet d. 6/7-2018 | Peder Skou | 6/7-2018 | F | Dagsommerfugle |
|
Åmosen ved Ollerup på Sydfyn: I dag kl. ca. 9.45. Jeg er lige steget ud af bilen da en meget stor dagsommerfugl viser sig ca. to meter over mig med den blå himmel bag sig. Det tog ca. ½ sekund, så var den væk. Med himlen bag sig virkede den hvid og sort, mere hvid end sort. Jeg tænkte omgående "machaon" selv om jeg syntes det var helt skørt. Efterfølgende har jeg tænkt om det kunne have været en iris hun, men der var for meget lyst på den, mener jeg. Jeg har set machaon i hundredevis af gange i Sydeuropa (og én gang i DK i 1967), og havde det været dernede havde jeg ikke været i tvivl. Men en machaon her på Sydfyn? Jeg har endevendt havens blomster, men dér er den ikke, i hvert fald ikke indtil nu. Skrevet d. 6/7-2018 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |