Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
P. Stadel 2/12-2006 Meddelelse
I denne atomvinteragtige tid kan det ikke undre, at det er svært at nå ud med snorene. De skal jo ses efter ved frokostid :-(
(ja det er lidt tidligt at få vinterkuller!)
Skrevet d. 2/12-2006

Klaus Hermansen 2/12-2006 Meddelelse
Julekonkurrence igen i år. 3 kartoner faktas den bedste (18 kr pr. L). Hvem finder flest storsommerfugle i december i år. Skal meldes her på nettet, jeg er overdommer. Pas på, måske deltager jeg selv. Se min rapport fra 1. dec., der er mange muligheder i år.
Skrevet d. 2/12-2006

Lars Andersen 18/11-2006 LFM Meddelelse
Tak for en dejlig dag ude på pløjemarken, fik lagt et enkelt foto fra dagen i sommerfugleskoven ind på forsiden af min lille hjemmeside: http://www.danske-natur.dk/

Hilsen Lars Andersen
Skrevet d. 19/11-2006

P. Stadel 15/11-2006 Meddelelse
Hej alle,
Som I ser, er et svensk rapportsystem nu aktiveret via knappen ovenfor.
Skrevet d. 15/11-2006

P. Stadel 15/11-2006 Meddelelse
Hej alle,
De gamle rapporter kan nu findes via knappen ovenfor.
Skrevet d. 15/11-2006

Klaus Hermansen 0/0-0000 Meddelelse
Kunne man ikke indsætte de gamle obs. her i forlængelse af denne side? Det tager vel ikke så lang tid?
Skrevet d. 14/11-2006

Ole Karsholt 0/0-0000 Meddelelse
Til brugere af automatiske lysfælder:

Nu, hvor de fleste fælder er slukket eller drevet til havs, er det tid til at indsende indberetnings-skemaerne. Disse anvendes ved udarbejdelsen af de årlige lister over fund af Stor- & Småsommerfugle i Danmark. Kig derfor dine skemaer igennem for fejl en ekstra gang, inden du sender dem. Du kan bruge de tomme linjer sidst i skemaerne til ekstra arter, du synes fortjener at meldes. Du er velkommen til at udfylde og indsende skemaerne elektronisk til:okarsholt@snm.ku.dk - det kan hentes på Lepidopterologisk Forenings hjemmeside (http://www.lepidoptera.dk/).

Skov- & Naturstyrelsen har hyret Per Stadel Nielsen til at skrive samtlige indberetninger fra alle årene siden 1991, hvor lysfældeundersøgelsen har kørt, ind i en database, således at man også herigennem kan dokumentere ændringer i den danske natsommerfuglefauna.

Der har fra flere samleres side været udtrykt ønske om en revision af de arter, der skal indberettes fra automatiske lysfælder. Selv om der kan være gode grunde til dette, går det ud over muligheden for at sammenligne indsamlinger fra længere årrækker. Det skønnes derfor ikke hensigtsmæssigt at ændre eller udvide den nuværende indberetningsliste på 339 arter.

Enkelte af de indsendte skemaer virker mindre omhyggeligt udfyldte, sammenlignet med det store flertal. Det kan her være på sin plads at minde om, at data fra skemaerne anvendes til bl. a. ovenstående formål, og fejlagtige eller mangelfulde oplysninger kan påvirke hele datasættet - på samme måde som fejletiketterede eksemplarer!

Dispensations-ansøgninger om brug af automatiske lysfælder (lysfælder med gift) skal stiles til "Skov- og Naturstyrelsen" men sendes til: Ole Karsholt, Zoologisk Museum, Universitetsparken, 2100 København Ø. Ansøgninger skal indeholde oplysninger om tidsrum og lokalitet (så godt som det på forhånd er muligt) pr. fælde, samt formålet med indsamlingen. Dette er sædvanligvis deltagelse i overvågningsprogrammet over danske natsommerfugle efter 339-arts listen). Ansøgninger, der modtages inden 1. marts kan i reglen forventes at blive behandlet omkring påske, mens behandlingen af senere indkomne ansøgninger kan tage længere tid.


Skrevet d. 13/11-2006

Erik Steen Larsen 11/11-2006 NEZ Meddelelse
Fik du ikke gemt den gamle observationsliste (1998-2006) har jeg den liggende som HTML-dokument på 1,58MB og sender gerne en kopi.
De svenske observationer har jeg også gemt (1996-2006).
Håber ikke det krænker nogens rettigheder!

Mvh.,
Erik
Skrevet d. 11/11-2006

Martin Bjerg 7/11-2006 Meddelelse
Ser fint ud. Tak Per. Desværre ingen sene "rigtige" dyr at melde derude fra. Der bliver dog stadig meldt lidt admiraler og dagpåfugleøjer på den "konkurrerende" side Fugle og Natur! Check siden ud; der ligger faktisk mange interessante ting.
Skrevet d. 7/11-2006

Bjarne Skule 5/11-2006 Meddelelse
Det ser godt ud - jeg synes faktisk det er fint, hvis både meddelelser og rapporter kommer mellem hinanden - men selvfølgelig helt perfekt, hvis man kan sortere efter forgodtbefindende mellem de forsk. kategorier.

Godt gået, Per - mange hilsner
Bjarne
Skrevet d. 5/11-2006

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste