| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 4/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Planen i dag var egentlig en tur til enten Asserbo, Vestamager eller Stevns, men det der i går ellers så ud til at blive en skyfri varm dag, endte med at blive noget mindre optimalt. Valgte i stedet at tage til Lyngby Åmose og Allerød Sortemose for at kigge fattigkærplanter om formiddagen i gråvejr, mens jeg ventede på opklaringen. I Lyngby Åmose er der siden sidste sommer, glædeligvis blevet ryddet for ung birkevækst, hvor birkene er taget op med rødderne. Tilgroningen var ellers meget slem i området. Desuden planlægges en lille vandstandshævning i området. Forhåbentlig kan det gavne Agriades optilete på sigt. Ved Allerød Sortemose hvor jeg senere ankom, var målet Proutia rotunda, som jeg desværre ikke havde held med at finde. Da solen endelig kom frem, kørte jeg videre mod Hillerød af en takvingerute, som gav lidt urticae og rhamni, men ellers ikke noget særligt. Skrevet d. 4/4-2018 | Emil Bjerregård | 2/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En tur rundt i Hillerød & Allerød i dag på lokaliteter som Præstevangen, Holmene, Salpetermosen, Slettebjerget, Lille Sverige, Brødeskov og Børstingerød Mose, gav 1 Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni), 6 Nældens Takvinge (Aglais urticae), 2 æg af Guldhale (Thecla betulae) og 1 Birkedagmåler (Archiearis parthenias). Skrevet d. 2/4-2018 | Jørgen Krogh | 2/4-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Så måtte man ind i april måned førend man så årets første dagsommerfugl: 1 stk. urticae i Roskilde Skrevet d. 2/4-2018 | Erik Steen Larsen | 11/3-2018 | Dagsommerfugle |
|
Kære medlem, På torsdagens møde i Lepidopterologisk Forening kom vi til at tale om hvor mange (eller få) dagsommerfugle der mon indsamles i Danmark efterhånden. Den seneste undersøgelse er efterhånden 30 år gammel og viste en relativt begrænset indsamling. Det kunne være spændende at se, om tallet idag er forandret. Derfor vil jeg bede dig sende mig en mail hvor du ganske kort skrive hvilke arter af dagsommerfugle (om nogen) og i hvilket antal du har indsamlet i kalenderåret 2017. Præimaginære stadier må også meget gerne oplyses. Har du ikke indfanget danske dagsommerfulge i 2017 bedes du også gerne svare dette. Denne mini-undersøgelse er selvfølgelig fuldkommen frivillig, men hvis det er muligt at få din besvarelse inden Entomologisk Årsmøde d. 17. marts, vil jeg være meget taknemmelig. Undersøgelsen er blot til orientering, og ingen af deltagernes navne vil blive nævnt i en evt. formidling af resultatet. Med venlig hilsen, Erik Steen Larsen larsen.gabrielsen(at)gmail.com Skrevet d. 11/3-2018 | Peder Skou | 4/2-2018 | Dagsommerfugle |
|
GRATIS INSEKTKASSER Jeg har 20 gamle kasser som jeg ikke mere får brug for. Målene er 42,8 x 27,5 x 5,9 cm. De har kittede låg og er ikke kønne, men de dur. Hvis nogen er interesserede i kasserne kan de fås uden betaling. Jeg kan medbringe dem til Entomologisk Årsmøde. Yderligere ca. 30 lignende kasser bliver tomme senere. Er du interesseret, så skriv til mig på info@apollobooks.dk, så sender jeg et par fotos af nogle af kasserne. Med venlig hilsen Peder Skou Skrevet d. 4/2-2018 | Peder Skou | 11/1-2018 | Dagsommerfugle |
|
Hej Alle og godt nytår. Jeg har netop modtaget nedenstående. Sommerfuglene er +200 millioner år gamle!!! Læs selv. Mvh peder Dear Lepidopterists, here our new paper published yesterday (maybe interesting also for you): http://www.sciencemag.org/news/2018/01/earliest-evidence-butterflies-poses-intriguing-mystery http://www.bbc.com/news/science_and_environment https://www.washingtonpost.com/news/speaking-of-science/wp/2018/01/10/exquisite-fossils-show-butterflies-appeared-before-there-were-flowers-to-pollinate/?utm_term=.18839c752fb0 http://www.newsweek.com/ancient-wing-scale-fossils-re-write-evolutionary-history-moths-and-butterflies-777353 and here link to the original paper: http://advances.sciencemag.org/content/4/1/e1701568 Regards Hossein ................................................................................ Dr. Hossein Rajaei Researcher and Curator of Lepidoptera, Department Entomology State Museum of Natural History Stuttgart Rosenstein 1, 70191 Stuttgart, Germany P +49 (0) 711 89 36 - 223 F +49 (0) 711 89 36 - 100 hossein.rajaei@smns-bw.de www.naturkundemuseum-bw.de Skrevet d. 11/1-2018 | Martin Bjerg | 5/11-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Selvfølgelig er den generelle overgræsning som følge af "naturpleje" kun en del af problemet med dagsommerfuglenes forsvinden, men det er så tydeligt, da områderne bliver ødelagt nærmest fra dag til dag. Jeg har her lokalt prøvet at snakke med kommunen, men det ikke så let at få ændret noget, før det er for sent, og det handler om alt fra tradition, manglende kompetencer i forhold til insekter hos kommunens folk, opnåelse af EU-tilskud og meget andet. Var fx ude på Spodsbjerg, som tidligere var en fin sommerfuglelokalitet, her forleden. 15 køer på 8 hektar, og sådan har det set ud i snart mange år. Ikke meget grønt over 5 cm. Og 15 køer er vel sådan cirka 12 for meget, mindst, hvis der skal plejes for dagsommerfugle. Har skrevet, men det er jo allerede for sent, da arealet i dag vel ikke holder meget andet end en phlaeas måske. Og mon ikke vi skulle bede om at få flyttet vores diskussion over i Forum :-) Skrevet d. 5/11-2017 | Thomas Møller | 2/11-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Den beskrivelse, jeg havde modtaget om plejen/oppløjningen af Okkergul Pletvinges - Cinxias - levested ved Nykøbing Vesterlyng, viste sig ved selvsyn at være noget overdrevet. Heldigvis. Der er stadig store dele af arealet, der er nogenlunde urørt, så det kan godt være, at populationen på stedet overlever behandlingen. Bortset fra det mener jeg, at der ikke er basis for den helt store optimisme omkring perspektivet for denne og andre arters fortsatte eksistens i Odsherred-området. Områderne med den oprindelige lave og åbne urteflora, som denne og andre arter er afhængige af, bliver færre og færre. De, der ikke går tabt som følge af bebyggelse og andre indgreb, er i vidt omfang under forandring mod græs og buskads. Og plejen, der iværksættes nogle steder, er ofte for hårdhændet eller uhensigtsmæssig i forhold til sommerfuglene og deres ungdomsstadier. Det er som pest og kolera. I modsætning til planterne kan sommerfugles ungdomsstadier udryddes med et enkelt års uhensigtsmæssig pleje. Hvis det først er sket, og en sjælden arts sidste skanse i et område derved er gået tabt, er det for sent at snakke med dyreholderen om græsningstrykket bagefter. Rørvighalvøen er et fuldstændigt forandret område i forhold til, hvordan det så ud for blot 30-40 år siden. Nogle arter, som var talrige eller i hvert fald stadig havde populationer så sent som i ADD-årene i 1990'erne ses i dag kun få steder eller er helt forsvundet. F.eks. Idas, Agestis, Amandus, Malvae og Virgaureae. Den eneste større positive udvikling, jeg kan få øje på, er udviklingen omkring Elleslettegård, hvis jorder er udlagt til naturområder med en pleje, der øjensynligt alene dikteres af ønsket om at skabe de bedst mulige forhold for planter og insekter. Og at man fra kommunens side er holdt op med at foretage slåning af visse naturarealer, sådan som man ellers var begyndt på det i de senere år. Derudover synes jeg, at det generelt ikke ser ret godt ud, må jeg desværre sige. Skrevet d. 2/11-2017 | Kenneth Jensen | 1/11-2017 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Overgræsning er et kæmpe problem i dansk naturforvaltning, men inden man anser alle nanturplejere for at være ignoranter i den henseende, så synes jeg også man skal sætte sig ind i hvilke rammer de arbejder under. Det er jo sjældent NST eller kommunen selv der har dyrene, så afgræsningen foregår som en forhandling med en dyreholder. Her kommer der noget tilskud ind over med en masse regler der ikke tilgodeser et lavt græsningstryk. Ydermere så vil en dyreholder meget meget ofte jo gerne have sine dyr til at vokse, og det sker med det friske græs - ergo der skal græsses i bund. Endelig så er der år hvor græsset virkelig gror meget som i år, som kan tåle et dyretryk, og så er der tørre somre, hvor det kan tale et andet dyretryk. Den fleksibilitet med at tage dyr fra og på er ikke let at forhandle hjem - hvor skal han så have dyr han tager af fx. I det hele taget er hele det spil med at finde gode dyreholdere der vil god insektvenlig naturpleje med de støtte regler der gælder på grænsen til en gotisk knude. Jeg oplever faktisk større og og større forståelse hos naturplejerne, men der er som sagt mange faktorer der arbejder imod. Ikke en klagesang fra min side af, men blot en uddybning af emnet overgræsning. Og ser man ikke hensigtsmæssig naturpleje derude, så kan jeg da opfordre til at kontakte relevante myndighed for at høre deres forklaring og få en god dialog om det kan gøres anderledes. Man lad være med at kalde dem "amatører" til en start... Skrevet d. 1/11-2017 | Thomas Møller | 25/10-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Okkergul Pletvinge - melitaea cinxia er en lille solstrålehistorie midt i al elendigheden. (I øvrigt stor respekt for dit og Magnus' store arbejde med at eftersøge de sjældnere arter de senere år, Emil!) Det er fantastisk at se, at cinxia har haft et par store hyppighedsår i 2016 og 2017. Og at den efter alt at dømme har været i stand til at (gen-) erobre gamle eller nye levesteder. Nu har jeg ikke selv været så meget i felten de senere år, men jeg kan sige med stor sikkerhed, at cinxia var så godt som forsvundet fra hele Rørvig-halvøen fra ca. midten af 1990'erne og i mange år frem. Det eneste tilbageværende levested var mig og andre bekendt det omtalte areal ved Nykøbing Vesterlyng, som man nu har oppløjet. Det er muligt, at der har været andre gode bestande længere ude ad Odden også i disse år. Men ellers er det sandsynligt, at det omtalte areal har været et af artens sidste strongholds, som den så har formået at brede sig tilbage fra. Dette skal ses i sammenhæng med, at cinxia i 1960'erne var en af Rørvig-områdets hyppigste sommerfugle overhovedet, og at man så den i stort antal næsten alle vegne, hvor der var åbne arealer. Og dens sorte larver så man også alle vegne senere på året. Den forsvandt så i takt med at de åbne arealer blev bebygget eller groede til i krat og skov. Det kunne være interessant at vide, hvad der er årsag til dens tilbagekomst, og om det er en midlertidig opblomstring eller en mere holdbar ditto. Skrevet d. 25/10-2017 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |