Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Emil Bjerregård 23/10-2017 Dagsommerfugle
...og ellers helt enig i ált for meget mislykket naturpleje. Thomas historie er et tydeligt bevis på dårlig kommunikation. Et af de største problemer jeg generelt irriteres over, i forhold til naturplejen herovre, er det ofte for høje græsningstryk. Det kan dog altid være en god idé og sørge for at tage kontakt til de ansvarlige, og være lidt insisterende. Senest, er det for undertegnede og andre entomologer, endelig lykkedes (efter flere år) at få en god aftale i hus, i forbindelse med Engperlemorsommerfugl i Stenholts Indelukke.
Skrevet d. 23/10-2017

Emil Bjerregård 23/10-2017 Dagsommerfugle
Aaaaaargh! Nu bliver folk altså simpelthen nødt til at tjekke op på diverse fund (i dette tilfælde af Okkergul Pletvinge i Nykøbing-Rørvig området), inden de udtaler sig! Cinxia har mange bestande i området, og jeg har også selv fundet den på nye lokaliteter de senere år.

I foråret claimede en observatør at have genfundet Pyrgus malvae på Disbjerg, i forbindelse med hans i øvrigt helt korrekte nyfund af Pyrgus armoricanus på lokaliteten. Det havde dog været rart hvis vedkommende havde tjekket op på at Pyrgus malvae allerede var genfundet på lokaliteten tidligere på året af andre. Kald mig bare tøsefornærmet :)
Skrevet d. 23/10-2017

Thomas Møller 23/10-2017 NWZ Dagsommerfugle
Jeg bliver efterhånden ikke længere overrasket - blot tiltagende opgivende overfor den uforstand, jeg møder i 'naturplejen'. Senest har jeg fra lokal kilde modtaget orientering om, at man på Okkergul Pletvinges sidste tilbageværende levested i Nykøbing-Rørvig-området har foretaget bekæmpelse af Rynkerose m.m. ved dels at afbrænde og dels at oppløje hele lokaliteten. Den var i forvejen ikke længere talrig, men den var der. Nu er den med garanti væk også der. Man kan så på basis af dens gode år på Sjællands Odde sidste sommer håbe, at den kan brede sig tilbage. Men jeg kan gudhjælpemig ikke forstå, at der sidder biologer og beslutter den slags. Hvornår begynder man at tage insekter alvorligt og tage hensyn til dem i naturplejeprojekter? Og hvordan kan det være, at der ikke er en database med alle de lokaliteter, der huser sjældne eller truede arter, som administratorer skal gå ind i forud for planlægning af sådanne plejeprojekter? Jeg græmmes..

Ps.: Glyphosat havde kunnet klare Rynkerosen effektivt og skånsomt. Men uha nej, det må vi ikke!
Skrevet d. 23/10-2017

Emil Bjerregård 22/10-2017 Dagsommerfugle
Hej Svend,



Tak for dit svar og selvfølgelig respekterer jeg det. Jeg ville blot lige høre dig, da det er min pligt, eftersom jeg er kontaktperson i EFU for Svalehale.



Mvh. Emil
Skrevet d. 22/10-2017

Svend Kaaber 22/10-2017 SJ Dagsommerfugle
Kære Emil.

Der er gammelt latinsk ordsprog, der på dank sig, at ' den lever vel, som lever skjult'. Det gælder åbenbart også mht Svalehalen. Jeg kan henvise til Lars Andersens website 'danske natur, hvor begivenhederne med svalehale-larverne ved Gentofte sø foregik i fjor til stor forargelse hos ham. Dem ønsker jeg ikke skal gentage sig i det jyske, hvor jeg bor, hvorfor jeg ikke kan kommentere oplysningerne derfra nærmere her. Min kilde har jeg ubetinget tillid til, da jeg har kendt ham i mange år og været med på flere fælles ekskursioner, dengang jeg var ved godt helbred. Jeg håber, at du vil respektere dette svar.

Venligst Svend Kaaber
Skrevet d. 22/10-2017

Emil Bjerregård 21/10-2017 Dagsommerfugle
Svend, du skriver to ting jeg ikke forstår:



"Der er dog stadig sommerfugle tilbage i Danmark, men et stort spørgsmål er fortsat om de danske øer er blevet for naturfattige til, at vi kan få Svalehalen tilbage som ynglende der. Eksemplet fra Gentofte sø i 2016 synes desværre at afkræfte dette ønske på grund af de mange 'kiggere', der ødelagde artens ynglechancer der i fjor."

Hvordan har "kiggere" ødelagt artens ynglechancer? Jeg vælger at tage chancen, og gætter på du ikke har været på stedet, så hvordan vil du begrunde denne påstand?

"Til gengæld har arten i disse år fred for samlerne i Sydjylland og trives tilsyneladende godt flere steder der."

Hentyder du til at Svalehale yngler flere steder i den sydlige del af Jylland? Er det bestande du selv har fundet, eller er det noget man ikke må høre om?...

Mvh. Emil
Skrevet d. 21/10-2017

Svend Kaaber 21/10-2017 SJ Dagsommerfugle
Aarhus V, 21-102017.

I forlængelse af Steens indlæg om insektnedgangen i de vesttyske nationalparker kan jeg oplyse, at jeg læst rapporten selv, som en god botanikerven har downloadet il mig. Analyse metoden har været meget enkel, nemlig Malaise-telte, som primært bruges af flueforskere, og som er nævnt i den fine ''fluefælden'', som mange sikkert har læst. Den kraftige nedgang i den tyske rapport skyldes ,

at de undersøgte områder alle er omgivet af konventionelt drevet landbrugsjord, hvor pesticidniveauet har udryddet alle skadedyr, som derved ikke længere kan trække ind over de fredede arealer. I min egen bog om Nationalpark Mols bjerge fra 2012, som næppe mange har læst, har jeg på det kvalitative plan ikke kunnet registrere en tilsvarende bestandsnedgang, nok fordi de undersøgte arealer er så store og sammenhængende og har været holdt fri af den moderne landbrugsdrift siden 1965.For de få samlere på øerne har rapporten stor relevans og kan forklare, hvorfor man i Lep. For. stort set kun rapporterer fra Melby overdrev. Der er dog stadig sommerfugle tilbage i Danmark, men et stort spørgsmål er fortsat om de danske øer er blevet for naturfattige til, at vi kan få Svalehalen tilbage som ynglende der. Eksemplet fra Gentofte sø i 2016 synes desværre at afkræfte dette ønske på grund af de mange 'kiggere', der ødelagde artens ynglechancer der i fjor. Til gengæld har arten i disse år fred for samlerne i Sydjylland og trives tilsyneladende godt flere steder der. Venlig hilsen fra Svend Kaaber
Skrevet d. 21/10-2017

Steen Bork Christensen 21/10-2017 Dagsommerfugle
Uhyggelig læsning i dagens Information: Insektdød i Tyskland varsler et ´økologisk Armageddon´.

Tre fjerdedele af de flyvende insekter i Tysklands naturområder er forsvundet over de sidste 25 år. Det kan få alvorlige konsekvenser for alt liv på jorden, advarer forskere.

I artiklen står der bl.a.: "Forskningsprojektet, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Plos One, bygger på arbejde udført af adskillige amatørentomologer over hele Tyskland, som begyndte at anvende standardiserede indsamlingsmetoder i 1989. Særlige telte blev brugt til at fange flere end 1.500 eksemplarer af alle former for flyvende insekter i 63 forskellige naturreservater. Da den samlede vægt af insekterne i hver prøve blev målt, viste den et forbløffende stort fald. Det årlige gennemsnit faldt med 76 procent over den 27 år lange periode, men faldet var endnu større - 82 procent - om sommeren, hvor antallet af insekter når deres højeste."
Skrevet d. 21/10-2017

Carsten Hviid 15/10-2017 WJ Dagsommerfugle
Skallingen/Ho

15-16/10-2017

En Chrysodeixis chalcites

En Spodoptera cilium. Ny dansker.


Skrevet d. 17/10-2017

Klaus Hermansen 13/10-2017 Dagsommerfugle
En eftermiddagspause fra arbejde gav følgende i Krageskoven ved Køge:

1 io, 4 c-album, 2 atalanta og 1 rapae flyvende rundt i blomstrende mark. Langs skovvejen i den sydlige del af skoven fløj en rhamni-hun rundt.


Skrevet d. 13/10-2017

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste