| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Jørgen Verner Hansen | 29/8-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En lathonia på strandengen, Ølby Lyng. Hele badeturen værd. Nogle år siden, jeg sidst har set den her på egnen. Og ifølge Bugbase har den vist ikke haft noget stort år i år. 18 set, talte jeg. Men mange venter jo til vinter med at indberette deres iagttagelser. Så måske kommer der flere på listen. Det er mærkeligt så få dagpåfugleøjer, der pludselig er her i Køge-området. For et par uger siden vrimlede det med dem. Er de gået i hi allerede? Og P.S. Hvor er Magnus og Emil blevet af? Er de også gået i hi? Savner dem. Skrevet d. 30/8-2017 | Lisbeth Fajstrup | 27/8-2017 | Dagsommerfugle |
|
Omkring 30 Admiralsommerfugle observeret i og omkring mit blommetræ. Herningvej, 9220 Aalborg Øst. De drikker saft fra rådnende blommer. De har været her en uges tid og der kommer tilsyneladende flere til. (Jeg rapporterer dette, fordi https://insectmigration.wordpress.com/red-admiral-migration/ opfordrer til det.) Skrevet d. 27/8-2017 | Thomas Møller | 27/8-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Korevlen ved Højby Lyng - sol og skyer og frisk vind. Altså ikke ideelt. Meen alligevel: 1 rapae. Slut. På den indre sti langs lagunen kom 1 rødorm. 10 m. længere henne 1 dueurtsværmerlarve. Pudsigt. Ellers kun 1 urticae og et par atalanta. Er der nogen, der har været i dette område i de seneste somre? Og hvad har I af fund derfra? Ligesom ved Skansehage er der ikke tegn på, at Rynkerose er nævneværdigt generet af afgræsningen. Det er imidlertid næsten alt andet, så vidt jeg kan se. I forhold til det biotops-, plante- og sommerfuglerige område, det var for få år siden, ligner det i mine øjne en ørken i dag. Men hvad siger I andre? Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres eventuelle tilbagemeldinger, inden jeg retter henvendelse til kommunen.. I må meget gerne sende mig en mail om det. Adressen er lydommoeller@gmail.com Skrevet d. 27/8-2017 | Thomas Møller | 26/8-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Var en fodtur rundt de gode steder langs kysten ved Nakkehage m.m. i Rørvigområdet. Store dele af arealerne er tydeligt påvirket af kvælstofberigelse, men der er er heldigvis stadig noget tilbage af det fine blomsterrige kystbagland. Der var en del friske urticae, enkelte io og cardui og rigtig mange friske atalanta. Desuden rapae, napi og brassicae, en del megera og enkelte semele, jurtina og pamphilus samt en del lathonia. Nye som gamle. Desuden phlaeas, icarus og - vistnok - et par affløjne agestis. (Endelig kom en argiolus senere forbi på grunden.) Dagen startede ellers ret trist på Skansehage, hvor jeg kun så et par semele på en længere tur rundt i det kvægafgræssede areal, der omfatter det meste af området, og som er grundigt nedbidt bortset fra Rynkerosen, der har det fint og dækker det meste. Hvem har bildt beslutningstagerne ind, at kvæg kan bruges i kampen mod Rynkerose? Jeg kan med mine egne øjne se, at de ikke rører den. Jo, de kan finde på at nippe et hyben af. Ellers går de omhyggeligt uden om selve rosen. Til gengæld ædes og trampes alt andet ned til sokkeholderne. Før skulle sommerfugle og anden fauna kun overleve Rynkerosen. Nu skal de også overleve afgræsningen oveni. Og det gør de tydeligvis ikke. Det er fuldstændigt til grin! Hvorfor og hvordan har de kunnet sælge den latterlige påstand?? Skrevet d. 26/8-2017 | Steffen Johansen | 25/8-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Farum. Så lykkedes det at finde 1 det hvide-c puppe, sad på hegnspæl ved Stationsstien. Rart med smartphone i lommen, fik fint foto. Skrevet d. 25/8-2017 | Svend Kaaber | 25/8-2017 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Aarhus V,25.AUGUST 2017 I dag myldrer det med admiraler i sommerfuglebusken, som blomstrer i al sin pragt fjorten dage senere end normalt. Men ellers er det småt med andre arter: nogle få io, enkelte kålfugle (brassicae og rapae), enkelte rhamni og argiolus, men ingen af de arter, som ellers plejer at være her: cardui, phlaeas, urticae, betulae, lineola og sylvestris, og heller ingen gamma-ugler endnu. Det vil også være ønskværdigt, at vor forening vil forholde sig til de mange ældre storsamlere, som nu opdager at der ikke er den store museale interesse for de artsrige samlinger de har brugt deres voksenliv på at skabe. Heldigvis er langt de fleste af disse arter blevet registreret takket være de landsdækkende årslister, som Ib Norgård og jeg indledte i 1961 og som stadig fortsættes af andre. Men behovet for at bevare belægseksemplarer fra hele denne periode er en foreningsopgave, som jeg håber man vil snarest muligt vil tage op. Som gammel faunistiker skal jeg gerne bidrage med kommentarer. Venligst Svend Kaaber Skrevet d. 25/8-2017 | Erik Steen Larsen | 23/8-2017 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Kørte på motorvejen fra Vejle til Herning i eftermiddags. Der var mange Admiraler (V.atalanta) der krydsede vejen, alle i retning mod syd. Skrevet d. 23/8-2017 | Steffen Johansen | 23/8-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Farum by.Dagens overraskelse. kørte på cykelstien i Farum, da en sørgekåbe krydsede vejen fra modsatte side, den var så venlig at slå blød bue foran mig og viste al sin pragt.På sommerfuglebuske admiraler i antal. Skrevet d. 23/8-2017 | Thomas Møller | 22/8-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Sommeren går på hæld og den har ikke været fantastisk. I dag var det dog glædeligt at opleve en håndfuld kejserkåber af begge køn på den delvist afblomstrede Hjortetrøst i Dyrehaven. Mellem masser af smukke admiraler og enkelte io og kål. Jeg kan ikke huske, om jeg overhovedet har set kejserkåber i Dyrehaven før. Men fedt at de er der nu! :) Skrevet d. 22/8-2017 | Jørgen Verner Hansen | 10/8-2017 | SZ | Dagsommerfugle |
|
Odden, Strøby Egede. Et randøje kom og satte sig med pænt udbredte vinger. Den lignede en hyperantus, den fløj som en hyperantus, og den sagde som en hyperantus (dvs. ingenting, et vigtigt kendetegn). Men den havde hvide bagvinger??? Et øjeblik tænkte jeg: Ny art for Danmark. - Nej, det må være en aberration. Så fløj den op og forsvandt i den ret kraftige blæst. Jeg fik kun set den en ti sekunder. Nu ledte jeg efter den en lille times tid og fandt den også. De hvide bagvinger gik over i lys gulbrunt ind mod vingeroden. Jeg fik ikke set undersiden. Den fløj op igen og blæste væk. Men jeg cyklede hjem til mine sommerfuglebøger med den tanke, at det måske alligevel ikke var en hyperantus. Jeg skulle tilbage til Torben W. Langers store sommerfuglebog fra 1958 for at finde forklaringen. Han skriver: "Af og til finder man, som hos så mange af de brune Satyrider, stykker med større eller mindre hvidlige vingepartier; der er imidlertid ikke tale om arvelig albinisme, men om en sygelig tilstand hos individet, fremkaldt af en unormal fugt- eller kuldepåvirkning af puppen i det følsomme stadium." Jeg har set utallige hyperantusser i mit liv, men aldrig sådan en. Det er altså vejret skyld. - Altid vejret. Mine bagben er i denne sommer lige så hvide som dens bagvinger. Skrevet d. 11/8-2017 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |