| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Jørgen Krogh | 5/8-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Jeg var ved at opbygge en solid sommerfugledepression: De seneste par uger har der på næsten alle kvarterets sommerfuglebuske ikke været bare een eneste dagsommerfugl! Men kuren for mig var en tur i dag til Bidstrupskovene mellem Roskilde og Ringsted. På en håndfuld skovenge var der masser af sommerfugle. På de store klynger af hjortetrøst var luften tyk af især takvinger, såsom atalanta, levana, io og paphia. Det blev til 19 arter, hvoraf de mest interessante var adippe (et par håndfulde), c-album, virgaureae, quercus og w-album. Ikke på niveau med tidligere sæsoner (f.eks noterede jeg 25 arter sidst i juli 2014), men ikke helt dårligt for denne 2017-sæson. Ikke langt fra Roskilde er der en kæmpe lucernemark, som jeg glæder mig til at holde lidt øje med i august-september.... Skrevet d. 5/8-2017 | Christian Videnkjær & Martin Bjerg | 31/7-2017 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Vi afsluttede lige sommerferien med en lille tur til det sydlollanske for at se, om der skulle være kommet Colias'er eller noget ind. Startede ved Hyldtofte, hvor der som det bedste fløj en lille halv snes selene, lidt semele og nogle almindeligheder. Eneste tegn på træk var lidt gammaugler, flere cardui og nogle kål. Både cardui'erne og kål'ene så nu så friske ud, at de nok var lokalklækkede. Prøvede også lige rangerterrænnet ved Rødbyhavn. Ud over mange semele, del cardui og lidt argiolus kun almindeligheder. Så forresten også en af de der gule og sorte med haler forsvinde over træerne nordpå. Desuden er arealet godt nok ved at gro til nu. Fyrretræer og havtorn truer virkelig. Kunne nogle med lokalkontakter ikke få kommunen til at køre ud med noget maskineri? Alle specialiteterne på lokaliteten er jo ikke fyrreskovdyr, så væk skal træerne eller også forsvinder dyrene. Og det haster. Vi afsluttede sent på eftermiddagen i lummert stille og dejligt vejr et nyt sted for os, nemlig diget ved Bredfjed. Her to aglaja, mindst et dusin selene, plus 50 semele, lidt agestis samt nogle almindeligheder. Alt i alt en dejlig dag i en noget dagsommerfugle-tynd sommer. Skrevet d. 4/8-2017 | Svend Kaaber | 2/8-2017 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Aarhus V, 2.august 2017 I dag ,hvor der kun har været få kortvarige byger og rimelig lunt(ca.23 grader) viste eftersommerens første dagpåfugleøje sig ved 15-tiden. Man må glæde sig over det lidt, der er fremme i år. Fortsat god sommer ønsker Svend Kaaber Skrevet d. 2/8-2017 | Kenneth Jensen | 28/7-2017 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Så kan man vist se så mange blåhaler i Hvidding krat (med en god kikkert eller teleoptik) som man gider og har tålmodighed til. Masser af guirlander særligt i egene på den gamle hulvej. Ellers igen igen meget få dagsommerfuglearter i skoven - grønåret kål, skovrandøje, streg/skråstregbredpande, en del admiraler og en nældens takvinge var hvad det blev til. Hvor pokker er lille ildfugl blevet af i år - er det bare mig der ser rigtig få af dem i år??? Skrevet d. 28/7-2017 | Jørgen Krogh | 28/7-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
I Hedehusene øst for Roskilde besøgte jeg byudviklingsområdet Nærheden. Et kvarters gang ved vandhuller i området gav 3 gange kål, io, atalanta, cardui, levana, c-album (2 helt friske), hyperantus, jurtina samt icarus. En lille brun sag fløj over et buskads før jeg kom tæt på, men lignede til forveksling en w-album. Fin hurtig lille sommerfugleoplevelse denne "sommer" 2017.... Skrevet d. 28/7-2017 | Thomas Møller | 28/7-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Så, nu ikke råbe i munden på hinanden ;) En camilla holder stadig til på grunden på dette fremskredne tidspunkt af sæsonen. Men de er jo også kommet sent i gang i år. Skrevet d. 28/7-2017 | Martin Bjerg | 17/7-2017 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Brugte dagens sommervejr til en lille tur til Bøtø for at se "plejen" af morpheus-lokalitet. Tja ... det ser lidt voldsomt ud med knusningen af birkeskoven, (som genskyder som karse), men det går vel an sådan rent synsmæssigt. Synes derimod ikke, at det går an, at grøften, hvor arten i hvert fald lagde en del af sine æg og fandt en stor del af sin næring, var planet. Heldigvis er bagområdet intakt, så den klarer sig måske. Der var desværre næsten ingen morpheus at se; på tre timer fik jeg kun set 1, så måske var knusningen ikke nogen voldsomt elegant idé. Fik desuden set 1 camilla, 1 c-album samt lidt almindeligheder på rydningen og 1 aglaja og to tityrus på Diget. Skrevet d. 17/7-2017 | Kurt Vangskjær | 17/7-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
i dag i det lidt sparsomme solskin 1 c-album, dejligt da det er længe siden den er kommet forbi her i brønshøj Skrevet d. 17/7-2017 | Jakob Arnholtz | 14/7-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
På en skoveng vest for Kårup skov ved Ordrup, ligger et par lyngklædte kæmpehøje, og ved nærmere eftersyn viste et par blåfugle sig at være idas. Dejligt at se arten hvor jeg ikke har set den før. Anderledes jammerligt står det til med virgaureae, som nu tilsyneladende er forsvundet fra Diesbjerg, hvor arten ellers har haft en stærk population. Hvis i kommer forbi Diesbjerg må i meget gerne se efter den lille røde skønhed, for jeg kan ikke få øje på den. Ellers trives arten på Skamlebæksletten. Skrevet d. 15/7-2017 | Thomas Møller | 14/7-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Det var tæt ved, at jeg var ved at blive lidt trist.. Store bugnende, duftende sommerfuglebuske - men ikke en eneste sommerfugl på nogen af dem! Men hjemme på grunden i Rørvig var der så den sædvanlige patruljerende camilla - og sørme' også en iris på den store seljepil (som jeg har skånet netop til dette formål) formentlig i færd med at lægge æg. Så det blev alligevel en god dag! Og så kom der da også en Humlebisværmer - Hemaris fuciformis gætter jeg - på sommerfuglebusken. Skrevet d. 14/7-2017 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |