| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Erik Steen Larsen | 11/8-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Her I haven i Hørsholm har jeg i år set lige så mange atalanta (og cardui) som stellatarum (2 af hver)... Og det er usædvanligt få af de to første. Urticae og io ser jeg heller ikke noget til. Der fløj nogle få for et par uger siden, men ikke længere. Kun de tre kålere ses i normale mængder. Jeg har også bemærket urticae flyve ind og sætte sig på loftet i vores bryggers nogle dage - midt i den stride varme. Men de er væk igen. Skrevet d. 11/8-2018 | Thomas Stenild | 0/0-0000 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Jeg har det sidste stykke tid dagligt haft ca 10 urticae på budleia. For ca tre uger siden var der mange atalanta nu kun 3-4 stykker, det samme med io, for 3 uger siden ca 5-10 om dagen nu kun enkelte. Ellers en del lathonia og div. Kålfugl. 1 enkelt betula. Så har der været 2-3 stellatarum i haven de sidste par uger og 1 enkelt gallii Skrevet d. 11/8-2018 | Peder Skou | 11/8-2018 | F | Dagsommerfugle |
|
Hej Per. Her i vores sydfynske have har vi en stor sommerfuglebusk, der stadig blomstrer. Der har i år ikke været så mange af de sædvanlige takvinger på den, urticae, io, atalanta og cardui, og det har været langt mindre end sidste år hvor der mange gange nok var 100 i alt på blomsterne. På det seneste har der været færre end tidligere under buskens blomstring. Jeg har tænkt at tilbagegangen nok skyldtes at dyrene i det meget varme vej simpelt hen blev slidt op og var døde. Jeg mener dog at jeg har set atalanta i den sidste uge, og for mindre end to uger siden var alle fire arter på busken, men som sagt i langt mindre antal end sidste år. Skrevet d. 11/8-2018 | Per Stadel | 11/8-2018 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Hej alle, er det kun mig der undrer mig over hvor alle atalanta, io og urticae (admiralerne, dagpåfugleøjerne og nældens takvinge) er blevet af? for nogle uger siden var sommerfuglebuskene fulde af især io og urticae, og lige burde der være mange atalanta på bla. nedfaldne mirabeller, men man ser ingenting. Io og urticae kan være gået til oversomring i varmen, så en io kravle ind i en tom fuglekasse, og atalanta kan være trukket syd på. Underligt er også, at cardui åbenbart har været fåtallig i år. Men er der nogen der ser atalanta i øjeblikket? Skrevet d. 11/8-2018 | Verner Olsen | 6/8-2018 | NWJ | Natsommerfugle |
|
Her i eftermiddag d. 6-8-2018, blev jeg overrasket af en skygge jeg ikke har set i mange år ( ca. 45 :-) ) - En Duehale kom forbi og slikkede lidt nektar i nogle Lavendelblomster og nogle Sommerfuglebuske. Jeg fik nogle meget rystede, uskarpe og mørke billeder med min telefon, men nok til at kunne genkende den :-) - Åh ja... Skrevet d. 6/8-2018 | Ulf Kobbernagel | 6/8-2018 | Natsommerfugle |
|
Den 3. august havde vi besøg af en Duehalesværmer i vores sommerfuglebusk. Der har ellers ikke været de sædvanlige sommerfugle. Jeg fik taget nogle ikke særlig gode billeder, men sammenlignet med andres billeder, var det til at bestemme arten. Den stod stille i luften og stak sin snabel ned i blomsten og fortsatte hurtigt til den næste. Jeg har aldrig set den før, så det var interessant at følge dens færd fra blomst til blomst. pludselig var den væk Skrevet d. 6/8-2018 | Martin Bjerg, Christian Videnkjær & Allan B Clausen | 6/8-2018 | LFM | Dagsommerfugle |
|
En lille 3-dages tur fra Sjællands Odde over Djursland, Midtjylland og tilbage over Fyn og Falster til at afslutte sommerferien på; startede ved Glatved Strand, som gav en enkelt comma, mange icarus samt en del megera og andengenerations jurtina. Bedste dyr blev to andengenerations tages. Nærliggende Rugaardstrand gav omkring 15 comma og endnu en friskklækket tages. Djursland var voldsomt tørkeramt i forhold til de fleste andre steder, som ellers var tørre nok. Syd for Nørre Snede en fin lokalitet med 25-30 comma, lidt spind af cinxia og omkring 20 virgaureae som det bedste. Sluttede turen med lucernemarken ved Idestrup, hvor det blev til en håndfuld hyale og et par stellatarum. Diget ved Bøtø var tørt men alligevel en del tityrus, icarus og phlaeas. Skrevet d. 6/8-2018 | Jes Kristensen | 5/8-2018 | B | Natsommerfugle |
|
Har kl. 13.00 observeret og filmet en duehale i færd med at tømme en Baldrian for nektar. Obsevationsstedet ligger i postnr. 8641. Skrevet d. 5/8-2018 | Emil Bjerregård | 5/8-2018 | LFM | Dagsommerfugle |
|
Rapporter for de sidste 2 dage: 3/8: LFM Startede dagen ved Idestrup på Falster om formiddagen. Lucernemarken gav på dette tidspunkt 2 hanner af Gul Høsommerfugl (Colias hyale). Herefter kørte jeg mod sydvest til Bruserup, hvor der også ligger et par lucernemarker. D. 31/7 havde jeg en enkelt han af hyale hernede, så det skulle lige tjekkes. Brugte en del tid i området, og heldet udeblev ikke, da jeg kl. 13:18 fandt min første hun i år af Gul Høsommerfugl. Havde den i nogle minutter inden den strøj videre ud over andre marker. Kørte efterfølgende nordpå tilbage til Idestrup, for at tjekke marken igen. Jeg har ikke set noget til Orange Høsommerfugl (Colias croceus) i år, men der skulle efter sigende være set et par stykker, bl.a. ved Idestrup d. 2/8, så måtte lige se efter. Desværre ingen croceus, men til gengæld var der kommet bedre gang i hyale. I løbet af nogle timer fik jeg set 8-10 hanner af hyale, og bl.a. fik jeg set 3 hanner på én gang samlet. Trods alt rimelig godt, selvom croceus udeblev. 4/8: LFM Brugte endnu en dag hernede, denne dag i selskab med Magnus Vest Hebsgaard & Kasper Nyberg. Vi startede om morgenen/formiddagen på den store lucernemark ved Idestrup. Vejret var ikke optimalt, men blev dog bedre hen af vejen som dagen skred frem. Vi fik da set 5 hanner af Gul Høsommerfugl (Colias hyale) og 1 stk. Duehale (Macroglossum stellatarum). Mødte også Martin Bjerg, Allan Bornø Clausen og Christian Videnkjær, som havde nogenlunde samme antal af hyale, samt lidt flere stellatarum. Herefter kørte vi til Gedser By, hvor vi fandt nogle sommerfuglebuske der skulle tjekkes for stellatarum. Og uden de større problemer fandt vi 5 stk. Herefter kørte vi til Gedser Fuglestation, hvor vi fandt 1 stk. stellatarum. Ude på selve Gedser Odde, var der endnu mere gang i den. Her så vi 12-15 stk. stellatarum, men desværre ingen Colias'er. Men helt godt alligevel! Vi sluttede ved Høvblege på Møn, men her havde vi ikke heldet med os hvad angår de gode trækdyr. Dog et skønt sted alligevel. Skrevet d. 5/8-2018 | Per Stadel Nielsen | 4/8-2018 | NWZ | Natsommerfugle |
|
Også her nord for Kalundborg ved vores sommerhus, har vi haft en herlig oplevelse med stellatarum. I går aftes fløj et individ ind af vores dør og satte sig på loftet. Her overnattede den uden at interessere sig for den tilbudte buket blomster, så her til morgen fik den lov til at flyve ud. Den tog en tur rundt ude af syne, og pludselig var den igen ved siden af os. Det viste sig, at den var meget interesseret i et par planter af gul snerre, som står op ad huset lige ved siden af døren. Hun begyndte ihærdigt at lægge æg på snerren, og i løbet af ca. 1/2 time fik den lagt 10-15 æg, især på det snerre, som stod helt op ad husvæggen. I kan se videoklip på foreningens facebookside, gå ind via vores forside. Du bør kunne se videoerne selvom du ikke har en facebookprofil. Det skal blive interessant at se, om larverne får varme nok til at udvikle sig de kommende uger. Skrevet d. 4/8-2018 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |