| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Emil Bjerregård | 9/5-2017 | Dagsommerfugle |
|
6/5: Med udsigt til fornemt vejr, tog Magnus og undertegnede et typisk mose-raid i Helsingør-området. Vi startede i Pindemosen i den sydlige del af Teglstrup Hegn. Her var godt gang i rubi, hvor vi hurtigt fik noteret 25+. Herfra gik det videre til Sortesø Mose, hvor vi sidste år havde held med at genfinde rubi. Denne gang lykkedes det dog ikke at se arten trods en god indsats, men arten er også meget fåtallig på lokaliteten, så vi har formentlig bare overset den. Efterfølgende besøgte vi Skidendam. Her vrimlede det som forventet med rubi, og vi ret hurtigt optalt minimum 50 dyr. Ved Fandens Hul i umiddelbar nærhed fandt vi yderligere 5 eksemplarer af rubi uden for mange anstrengelser. Herefter valgte vi at tage et sats, og prøve en unavngivet mose i nærheden af et område ved navn hedder Skindersø, beliggende i Hammermølle Skov. Vi havde tjekket området ud på satellitfotos inden vi tog afsted, og fandt det ganske interessant. Uheldigvis virkede det nærmest umuligt ved første øjekast at bevæge sig ind i mosen, grundet en meget dyb og bred lagg-zone. Rigtig ærgeligt, for der så egentlig ret spændende ud fra afstand. Vi nægtede dog at give op, og gav os derfor til at bygge en bro af de grene og træer vi lige kunne finde i umiddelbar nærhed. Broen blev bygget og ved hjælp af lidt akrobatik, kom vi med nød og næppe ind i mosen. Trods mosens ret ringe størrelse, lykkedes det os minsandten at finde 6 eksemplarer af rubi. Dejligt at det lykkedes at finde en ny bestand i dag, udover blot at tjekke arten ud de i forvejen kendte steder. Herfra kørte vi til Nygård i udkanten af Teglstrup Hegn, hvor der forrige år blev fundet nye rubi-bestande i to forskellige moser. Det lykkedes os at finde 2 eksemplarer i den ene af moserne, men i den anden Nygård-mose, havde vi desværre ikke heldet med os. Efterfølgende besøgte vi Langesø, hvor vi nød synet af i hvert fald 40 rubi'er på en meget smuk lokalitet. Vi sluttede dagen ved Uglesø Mose i Danstrup Hegn, uden at finde rubi der jo formentlig er forsvundet herfra. 7/5: Denne dag valgte Magnus og undertegnede at tage en tur til Vestsjælland, eftersom vejrbetingelserne virkede noget bedre her end i Nordsjælland. Efter at have taget Rørvig-færgen fra Hundested, startede vi om formiddagen ved Korshage, hvor Vestsjællands "bedste" bestand af Callophrys rubi holder til. Desværre var det både blæsende og koldt, så vi fandt ingen rubi i den times tid vi var der. Næste stop på turen blev Jyderup Skov ved Vig. Her blev Spættet Bredpande, Pyrgus malvae genfundet sidste år, hvor arten ellers ikke var set siden 2001. Lokaliteten er unik, eftersom malvae stort set er uddød på Sjælland som skovlysningsart. Udover Jyderup Skov finder man efterhånden kun arten på Sjælland som skovlysningsart sporadisk i Gribskov, og måske et par andre steder herovre på Vestsjælland. Det lykkedes os i løbet af en god times tid, at finde samlet set 5 eksemplarer af malvae langs en skovvej op til en sprøjtet rydning med juletræer. Fra Jyderup Skov kørte vi ud mod kysten til Jyderup Lyng, hvor vi besøgte Peter Carlsens sommerhusgrund. Det viste sig sørme at Peter var hjemme, og han var så venlig at give os en kop kaffe. Udover kaffen fik vi også lige set en enkelt fin rubi, som ellers er uhyggelig sjælden herude på Sejerøbugten. Det var netop også her vi så arten sidste år. Nu vi alligevel var på grunden, kiggede vi også lidt efter malvae, som Peter plejer at have meget fåtalligt på grunden hvert år, men denne havde vi desværre ikke held med at se. Vi sluttede dagen af længere nordpå ved Gudmindrup Lyng, hvor vi begge flere gange de senere år har eftersøgt arten forgæves. Dels er arten meget fåtallig her, men værst af alt findes arten kun fast, så vidt vides, inde på sommerhusgrundene i området. Det gør det jo ikke ligefrem lettere, men denne gang lykkedes det os endelig at finde en rubi, der hoppede let og elegant rundt på en af stierne i området. Dejligt det endelig lykkedes at få krydset denne svære bestand af. 8/5: Med godt vejr om formiddagen nuppede jeg en runde i moserne mellem Tikøb og Kvistgård. Først besøgte jeg Store Torpensmose i Danstrup Hegn. En lille fin bestand af rubi holder til her, men trods en god indsats fandt jeg desværre ikke arten. Bestanden er dog så spinkel, så jeg kan nemt have overset arten, men med tanke på arten ser ud til at være forsvundet fra den nærliggende Uglesø Mose, ville det ikke undre mig om arten ikke også skulle forsvinde fra Store Torpensmose. Kørte i øvrigt efterfølgende lige forbi Uglesø Mose i endnu et desperat forsøg på at finde rubi, men det lykkedes naturligvis ikke. For bare 2 år siden fløj den i mængder. Herfra rykkede jeg mod Tinkerup Mose. Siden sidste år er der sket en del forandringer på lokaliteten. En stor del af området lige op til mosen er åbnet op for træer og hegnet ind. Det så vidst ud til at være en fårefold eller lignende, og derudover var der også gravet drængrøfter i området. Mosen virkede også mere tilgroet end tidligere, og det lykkedes da også kun at finde en enkelt rubi trods fine vejrbetingelser. Hmmm. 9/5: Havde lige et par mellemtimer på arbejdet, hvor jeg lige nåede at køre en tur ud i Lyngby Åmose. Her fik jeg på en kort runde noteret 50+ rubi. Kørte også forbi Allerød Sortemose, hvor jeg desværre ikke fik set nogen rubi. Arten plejer dog også at påbegynde flyvetiden noget senere på denne lokalitet. Skrevet d. 9/5-2017 | Steen Bork Christensen | 8/5-2017 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Tilføjelse til Hvidding Krat, den 6. maj: Jeg glemte at nævne 2 stk. af P. malvae, der også fløj på skovvejen gennem krattet. Skrevet d. 8/5-2017 | Jørgen Krogh | 6/5-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Den gode rubi er også på vingerne i Ryegård Dyrehave mellem Roskilde og Holbæk. Så et par håndfulde uden overhovedet at begive mig ud i højmosen. Desuden cardamines, rhamni, napi og io. Skrevet d. 6/5-2017 | Emil Bjerregård | 4/5-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Gadevang efter arbejde: 2 rubi i Hjortesøle og 1 rubi i Nørresø. Skrevet d. 4/5-2017 | Emil Bjerregård | 3/5-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Havde lige et par fritimer under arbejde, som jeg benyttede til at kigge lidt rubi. Det gav 7 eks. i Lyngby Åmose og 3 eks. i Malmmosen. Kørte efter arbejde på Melby Overdrev, sent på eftermiddagen, hvilket gav 1 rubi, 1 malvae og 1 lathonia. Sluttede i Karsemosen med 0 rubi. Skrevet d. 3/5-2017 | Emil Bjerregård | 2/5-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En runde i Gribskov i dag gav kun én rubi ved Hjortesøle, trods tjek af diverse rubi-lokaliteter. Vejret var dog også ret koldt og blæsende, hvilket nok var årsagen til dagens sløje resultat. Skrevet d. 2/5-2017 | Emil Bjerregård | 1/5-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Startede dagens rubi-runde ved Farum i dag. Første lokalitet blev Farum Sortemose. Trods en god indsats så jeg kun 2 rubi'er, men jeg gætter på det skyldes jeg besøgte lokaliteten lige tidligt nok på dagen. Herefter kørte jeg videre til Sækken. Efter at have haft en del besvær med at komme ind på selve lokaliteten, da jeg skulle forcere lagg-zonen, fik jeg min belønning i form af i hvert fald 5 rubi. Herfra kørte jeg videre til Ganløse Ore, hvor jeg tjekkede et par moser jeg havde kigget lidt på hjemmefra, i håb om at finde en ny rubi-lokalitet. Det lykkedes desværre ikke, trods fine lokaliteter. Inden jeg skulle forlade Farum, nåede jeg lige at runde Præstemosen, hvilket gav 7-8 rubi. Rykkede videre nordpå til Gadevang. Her fik jeg til at starte med set 2 rubi i Hjortesøle. Ved Nørresø nærved, hvor arten for alvor er ved at forsvinde, kunne jeg til mit held konstatere én enkelt rubi efter en solid indsats. Trods alt dejligt at den stadig findes her ved artens tidligere højborg. Sluttede af i Hovmose, hvor der stadigvæk er en meget spinkel bestand af rubi. Det lykkedes desværre ikke at se arten her i dag, men den er jo heller ikke ligefrem let at finde på denne lokalitet(har kun set én rubi her ever). Skrevet d. 1/5-2017 | Jørgen Krogh | 30/4-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Konfirmation i have i Allerød - med synet af io, urticae, rhamni samt (min første i år) napi. Skrevet d. 30/4-2017 | Emil Bjerregård | 30/4-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Nuppede en lille rubi-runde i NEZ i dag, nu hvor vejret endelig var til det, selvom det ikke var særlig varmt. Startede på Melby Overdrev kl. lidt i 10, med minimum 6 rubi. Kørte efterfølgende til Bølleljungen hvor en enkelt rubi sås. Nærved i Karsemosen lykkedes det ikke at se arten, så det er stadig lige tidligt nok. Videre mod Storkøbenhavn hvor 3 eksemplarer sås i Malmmosen ved Holte, og yderligere 2 dyr blev observeret i Bøllemosen ved Skodsborg. Sluttede af i Teglstrup Hegn sent på dagen med én rubi i Pindemosen og én rubi i Skidendam. Fint. Skrevet d. 30/4-2017 | Emil Bjerregård | 29/4-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Nåede lige en enkelt Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi i Lyngby Åmose under en kort opklaring. Forsøgte forgæves at finde arten efterfølgende i Malmmosen. Dejligt vejret endelig ser ud til at vende nu. Skrevet d. 29/4-2017 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |