Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Martin Bjerg 26/7-2016 NWZ Dagsommerfugle
En tur til Eskebjerg Vesterlyng og Sjællands Odde; 40 armoricanus på Vesterlyng. Undersøgte kun en lille del af området og vejret var ikke helt godt, så den har vist haft et fint år. Ellers ikke meget andet her end lidt semele, icarus og enkelte minimus. Ved Dyrehøj strand syd for Lumsås; en enkelt idas samt lidt agestis, icarus, megera og semele. Strandstykket mod Kattegat vest for Yderby på Sjællands Odde; 2 argus, lidt semele, del lathonia, ret mange icarus samt enkelte megera, agestis og minimus. Alle stederne fine friske gamma og en del trækkende io.
Skrevet d. 26/7-2016

Svend Kaaber 25/7-2016 EJ Dagsommerfugle
Aarhus V, 24. juli 2016.

Nu er vor sommerfuglebusk endelig begyndt at blomstre, selv om den kun har tiltrukket få arter, nemlig et par citronfugle-hanner, en del Lille kålfugl(P. rapae),enkelte P.brassicae, samt Aglais urticae og io. De mange nyklækkede skovblåfugle-hanner i haven er derimod ikke blomstersøgende, men søger især til Snebærbuskene og Vedbenden, hvor de etablerer deres territorier.I lavendlerne har de været besøg af flere Maniola jurtina-hanner, men ingen A.hyperanthus.Jeg venter også på besøg af både Admiral og T idselfugl, og af Det hvide C, som jeg mødte d.22.juli ude ved det nye Moesgaard museum. Så den art flyver heldigvis stadig her i området.Og i aftes dukkede årets første nyklækkede gammaugler omsider op, muligvis et nordgående træk ligesom i 1996. Det er en skam, at der i disse år er så få, der interesserer si for hele vor danske fauna.
Skrevet d. 25/7-2016

Steffen Johansen 24/7-2016 NEZ Dagsommerfugle
Farum. På hjortetrøst under fiskebækbroen sad mere end 100 dagpåfugleøje (io), har aldrig set så mange på et sted. 1 det hvide W (W-album. På vej hjem langs stationsstien 1 alm. blåfugl (icarus) og 1 skovblåfugl (argiolus).

P pladsen ved Nyvang 1 iris havde snablen dybt begravet i sit morgen måltid, 1 død tudse, velbekomme.
Skrevet d. 24/7-2016

Martin Bjerg 21/7-2016 NEZ Dagsommerfugle
En lille lokaltur ved Vesterstrand og Strandstub ved Jægerspris. En enkelt iris og lidt quercus i skoven og to semele, lidt icarus og bedst en enkelt aglaja på det, der resterer af et lille fint tørt sandoverdrev. Desværre blev det delvist tilplantet med hvidgran lige inden årtusindeskiftet, så der er ikke meget tilbage. Og granerne er grimme.

Kunne godt være jeg skulle finde en dag eller to med sol indenfor den næste uge og få set de alcon. Tror nu ikke jeg når 70 arter i år ..... eller noget andet år, men 60 kunne være et mål ... måske.
Skrevet d. 21/7-2016

Peder Skou 20/7-2016 F Dagsommerfugle
Inspireret af Inge Nagstrups interessante artikel om køllesværmeren R. pruni i det ny Lepidoptera samt af onsdagens fine vejr, besluttede jeg mig for at undersøge de 2-3 hektar lyngbevoksning der findes ved kysten på Sydvestfyn, lige inden dæmningen til Helnæs. En times eftersøgning resulterede i 8-10 H. semele, 15-20 Z. filipendulae og 3 A. statices, men desværre ingen pruni. Men et skønt sted er det bestemt.
Skrevet d. 21/7-2016

Emil Bjerregård 20/7-2016 LFM Dagsommerfugle
Rykkede tidligt ved 7-tiden denne dag mod Bogø fra Nordsjælland, inspireret af meldingen om 8-10 eksemplarer af Gul Høsommerfugl, Colias hyale fundet af Thore Svensson. Lokaliteten var Thores ejendom, fuldstændig isoleret fra alle offentlige veje, så derfor ringede jeg til Thore da jeg var taget afsted, for at spørge om tilladelse til at gå i kanten af lokaliteten. Thore var rigtig glad for jeg ringede og spurgte om tilladelse til at besøge lokaliteten, og vi endte med at aftale en gåtur sammen i en times tid ved 11-tiden. Tak til Thore for gæstfriheden! Lokaliteten var et rigtig fint overdrev, som Thore har gjort en del ud af at genskabe de sidste 10 år. Et flot stykke arbejde, og vi fik bl.a. set 1 Dværgblåfugl, Cupido minimus på arealet. Det lykkedes da også at finde ca. 5 hanner af Gul Høsommerfugl, men det var ret umuligt at optælle dyrene og finde frem til det nøjagtige antal. Thore mente dog at der var klart færre end i går, så nogle af dem er sikkert trukket videre. Men under alle omstændigheder dejligt at se den art igen. Herfra var målet Falster-diget, men mens jeg stod og ventede på min bus på Bogø, ved Vesterskovvej, fløj endnu en han af Gul Høsommerfugl lige forbi mig i østlig retning. Ganske udmærket lige at få en observation ekstra i bogen. Da jeg endelig nåede frem til Falster, startede jeg ved Sildestrup Strand i nord og gik syd på herfra mod Bøtø. En gåtur i fugleflugtslinje på ca. 10 km, men i virkeligheden nok ca. 15 km når man gå frem og tilbage og fra side til side hele tiden. Det gav 10 Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene og 6 Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja ved Sildestrup Strand. Ved Marielyst Strand sås 1 Brunlig Perlemorsommerfugl og 3 Markperlemorsommerfugl. Ved Bøtø Strand sås 7 Brunlig Perlemorsommerfugl, 10 Markperlemorsommerfugl og 3 Sort Ildfugl, Lycaena tityrus. Sluttede af i Bøtø Plantage med 1 Spejlbredpande, Heteropterus morpheus og 1 Sort Ildfugl. Men altså desværre ingen høsommerfugle eller andre sjove trækdyr på diget i dag. I øvrigt var både Gul Høsommerfugl og Sort Ildfugl nye årsarter for mig, så pt. er jeg på 64 arter dagsommerfugle i år i Danmark (nej, jeg tæller IKKE Mørk Pletvinge med...). Mangler stadig 4 nemme (Ensianblåfugl, Kommabredpande, Guldhale og Orange Høsommerfugl), så hvis der kommer et par overraskelser på træk, er det ikke umuligt at nå 70 arter i år?
Skrevet d. 20/7-2016

Martin Bjerg 20/7-2016 LFM Dagsommerfugle
Tænkte jeg lige måtte en tur til Falster, nu der endelig var lovet godt vejr. Fik set en enkelt morpheus, et par tityrus, 2-3 semele og lidt almindeligheder. Ingen trækdyr andet end nogle atalanta og lidt træk-brassicae. Desværre satte mit kamera helt ud, smadrede lamelerne inde ved spejlet, ridsede spejlet, krøllede en fjeder og noget. Det ligner en mindst 2-3000 kroners rep eller et nyt kamera. Træls.

Kunne egentlig også godt tænke mig at se alcon. Godt nok længe siden, jeg så den sidst.
Skrevet d. 20/7-2016

Thore Svensson 19/7-2016 LFM Dagsommerfugle
I dag på ejendommen her på Bogø 8-10 Colias hyale( Gul høsommerfugl). Alle dugfriske og oplagt klækket på vores overdrev hvor der er en del lucerne. Bliver fornøjeligt at følge dem i de kommende dage - måske det kan blive til en generation mere.

I øvrigt masser af Dværgblåfugl, Almindelig blåfugl, Stor bredpande, Stregbredpande, Græsrandøje, Dagpåfugleøje, Nældens takvinge, Admiral, Tidselsommerfugl samt Seksplettet køllesværmer.
Skrevet d. 19/7-2016

Emil Bjerregård 19/7-2016 B Dagsommerfugle
17/7:

Valgte at bruge denne dag på at besøge Almindingen i områderne omkring Bastemosen og Svinemosen. Jeg havde et spinkelt håb om at finde Stor Ildfugl, Lycaena dispar, som jo er fundet herovre sidste år. Startede i Bastemosen lige syd for Segenvej, ved nogle meget flotte velbevarede kær. Her sås en enkelt Engperlemorsommerfugl, Brenthis ino samt en Dukatsommerfugl, Lycaena virgaureae. Videre til Tvillingemyr mellem Bastemosen og Svinemosen. Her fik jeg set en god bestand af Markperlemorsommerfugl, Argynnis aglaja, i form af 6-7 eksemplarer i blandet vejr. Også en enkelt virgaureae fløj på lokaliteten. Fortsatte videre ned mod Svinemosen, hvor jeg på vejen i en tilfældig rydning fandt yderligere en aglaja. I selve Svinemosen fandt jeg egnede dispar-lokaliteter, men selvfølgelig havde jeg ikke held med at finde arten. Det havde sgu også været for godt til at være sandt. Tjekkede også det nøjagtige sted for sidste års dispar, som ligger lige op af Svinemosen. Ingen dispar, men til gengæld sås 4 Skovperlemorsommerfugl, Argynnis adippe og en enlig Forandelrig Blåfugl, Plebejus idas. Herfra gik jeg tilbage mod Bastemosen, men af en ny rute. På vejen besøgte jeg Røverkær som viste sig at være en rigtig fin lokalitet. Her sås 5 adippe, 2 ino, 1 Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene, 6 virgaureae og 1 idas. På nogle andre rydninger i nærheden fandt yderligere 20-25 virgaureae OG 1 Nældesommerfugl, Araschnia levana. Det er blot 5. fund for Bornholm, hvis man kun medtager troværdige observationer. Herfra gik det videre til den gamle lokalitet for Enghvidvinge, Leptidea juvernica. Altid "sjovt" at besøge denne legendariske lokalitet. Det er altid med en lidt underlig og sørgelig fornemmelse man går med på Fembrovej. I området sås 2 adippe, 2 virgaureae og 4 idas. Gid man dog havde bevaret juvernica, for det er jo til at græde over det blot er 12 år siden den fløj der! Men når man trasker rundt i Almindingen, er det nu alligevel påfaldende at der stadig findes en del habitater, der virker egnede for juvernica, især omkring Ølene. Er der egentlig nogen overhovedet der har tjekket op på enkeltfundet fra Ølene i 2003? I så fald må I MEGET gerne sige til. De eftersøgninger jeg har hørt om efter 2004, har været omkring den kendte lokalitet ved Frembrovej, men ikke andre steder. Jeg regner i hvert fald med i 2017 at køre HELE Almindingen igennem i flyvetiden for juvernica. Jeg finder jo nok ikke noget, men hvor intet vover, intet vinder. Det kan jo være den skjuler sig i en rydning, som ingen har tjekket...

18/7:

Inden det skyede til valgte jeg at tage syd på om formiddagen til Raghammer Odde ved Boderne. Målet var naturligvis Klitperlemorsommerfugl, Argynnis niobe, som her har sin sidste bestand på Øerne. Dejligt at arten holder ud herovre, nu hvor den forlængst er faldet af pinden på Sjælland. På trods af at jeg kom ret sent på flyvetiden, lykkedes det da at opspore 7-8 niobe, hvor en af dem faktisk var ret frisk. Ellers var resten af dyrene dog helt nedslidte. Derudover kan nævnes 4-5 idas, men desværre ingen virgaureae havde jeg held med at finde. Inden det dårlige vejr kom ind over mig, måtte jeg lige tjekke en lucernemark der ligger lige op af Raghammer Odde. Både d. 16/7 og 17/7 er der set Gul Høsommerfugl, Colias hyale på Sydhavsøerne, så jeg kunne ikke lade være med at prøve. Desværre lykkedes det mig ikke at finde Colias på lucernemarken.

Har brugt dagen i dag på at rejse fra Bornholm tilbage til Sjælland, så hermed ikke noget at melde fra i dag. Nu gælder det lidt adippe, aglaja og alcon de kommende dage, men derudover er der også fokus på træk herfra. Så må vi se om det lykkes at finde andet end de sædvanlige Colias denne sensommer.
Skrevet d. 19/7-2016

Steffen Johansen 17/7-2016 NEZ Dagsommerfugle
Formiddagstur i nabolaget. Ganløse ore, Rævemosen,der var ved at gro til, har haft naturpleje, træer, buske fjernet og vandstanden hævet, med det resultat at stargræsser har taget over.Tidligere (1990) voksede her svovlrod, tranebær, kæruld og et lille område med mosebølle. Dengang fløj Brunlig perlemorsommerfugl (selene)langs mosekanten.

Farum hvor motorvejen krydser Mølleåen 2 Det hvide W (W-album) og 2 skovblåfugl (argiolus). Ellers blev det til stregbredpande (lineola)- stor-, lille -, og grønåret kålsommerfugl- græsrandøje ( jurtina) - engrandøje (hyperantus) samt skovrandøje (aegeria).
Skrevet d. 17/7-2016

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste