| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Thomas Møller | 2/11-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Den beskrivelse, jeg havde modtaget om plejen/oppløjningen af Okkergul Pletvinges - Cinxias - levested ved Nykøbing Vesterlyng, viste sig ved selvsyn at være noget overdrevet. Heldigvis. Der er stadig store dele af arealet, der er nogenlunde urørt, så det kan godt være, at populationen på stedet overlever behandlingen. Bortset fra det mener jeg, at der ikke er basis for den helt store optimisme omkring perspektivet for denne og andre arters fortsatte eksistens i Odsherred-området. Områderne med den oprindelige lave og åbne urteflora, som denne og andre arter er afhængige af, bliver færre og færre. De, der ikke går tabt som følge af bebyggelse og andre indgreb, er i vidt omfang under forandring mod græs og buskads. Og plejen, der iværksættes nogle steder, er ofte for hårdhændet eller uhensigtsmæssig i forhold til sommerfuglene og deres ungdomsstadier. Det er som pest og kolera. I modsætning til planterne kan sommerfugles ungdomsstadier udryddes med et enkelt års uhensigtsmæssig pleje. Hvis det først er sket, og en sjælden arts sidste skanse i et område derved er gået tabt, er det for sent at snakke med dyreholderen om græsningstrykket bagefter. Rørvighalvøen er et fuldstændigt forandret område i forhold til, hvordan det så ud for blot 30-40 år siden. Nogle arter, som var talrige eller i hvert fald stadig havde populationer så sent som i ADD-årene i 1990'erne ses i dag kun få steder eller er helt forsvundet. F.eks. Idas, Agestis, Amandus, Malvae og Virgaureae. Den eneste større positive udvikling, jeg kan få øje på, er udviklingen omkring Elleslettegård, hvis jorder er udlagt til naturområder med en pleje, der øjensynligt alene dikteres af ønsket om at skabe de bedst mulige forhold for planter og insekter. Og at man fra kommunens side er holdt op med at foretage slåning af visse naturarealer, sådan som man ellers var begyndt på det i de senere år. Derudover synes jeg, at det generelt ikke ser ret godt ud, må jeg desværre sige. Skrevet d. 2/11-2017 | Kenneth Jensen | 1/11-2017 | NEJ | Dagsommerfugle |
|
Overgræsning er et kæmpe problem i dansk naturforvaltning, men inden man anser alle nanturplejere for at være ignoranter i den henseende, så synes jeg også man skal sætte sig ind i hvilke rammer de arbejder under. Det er jo sjældent NST eller kommunen selv der har dyrene, så afgræsningen foregår som en forhandling med en dyreholder. Her kommer der noget tilskud ind over med en masse regler der ikke tilgodeser et lavt græsningstryk. Ydermere så vil en dyreholder meget meget ofte jo gerne have sine dyr til at vokse, og det sker med det friske græs - ergo der skal græsses i bund. Endelig så er der år hvor græsset virkelig gror meget som i år, som kan tåle et dyretryk, og så er der tørre somre, hvor det kan tale et andet dyretryk. Den fleksibilitet med at tage dyr fra og på er ikke let at forhandle hjem - hvor skal han så have dyr han tager af fx. I det hele taget er hele det spil med at finde gode dyreholdere der vil god insektvenlig naturpleje med de støtte regler der gælder på grænsen til en gotisk knude. Jeg oplever faktisk større og og større forståelse hos naturplejerne, men der er som sagt mange faktorer der arbejder imod. Ikke en klagesang fra min side af, men blot en uddybning af emnet overgræsning. Og ser man ikke hensigtsmæssig naturpleje derude, så kan jeg da opfordre til at kontakte relevante myndighed for at høre deres forklaring og få en god dialog om det kan gøres anderledes. Man lad være med at kalde dem "amatører" til en start... Skrevet d. 1/11-2017 | Thomas Møller | 25/10-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Okkergul Pletvinge - melitaea cinxia er en lille solstrålehistorie midt i al elendigheden. (I øvrigt stor respekt for dit og Magnus' store arbejde med at eftersøge de sjældnere arter de senere år, Emil!) Det er fantastisk at se, at cinxia har haft et par store hyppighedsår i 2016 og 2017. Og at den efter alt at dømme har været i stand til at (gen-) erobre gamle eller nye levesteder. Nu har jeg ikke selv været så meget i felten de senere år, men jeg kan sige med stor sikkerhed, at cinxia var så godt som forsvundet fra hele Rørvig-halvøen fra ca. midten af 1990'erne og i mange år frem. Det eneste tilbageværende levested var mig og andre bekendt det omtalte areal ved Nykøbing Vesterlyng, som man nu har oppløjet. Det er muligt, at der har været andre gode bestande længere ude ad Odden også i disse år. Men ellers er det sandsynligt, at det omtalte areal har været et af artens sidste strongholds, som den så har formået at brede sig tilbage fra. Dette skal ses i sammenhæng med, at cinxia i 1960'erne var en af Rørvig-områdets hyppigste sommerfugle overhovedet, og at man så den i stort antal næsten alle vegne, hvor der var åbne arealer. Og dens sorte larver så man også alle vegne senere på året. Den forsvandt så i takt med at de åbne arealer blev bebygget eller groede til i krat og skov. Det kunne være interessant at vide, hvad der er årsag til dens tilbagekomst, og om det er en midlertidig opblomstring eller en mere holdbar ditto. Skrevet d. 25/10-2017 | Emil Bjerregård | 23/10-2017 | Dagsommerfugle |
|
...og ellers helt enig i ált for meget mislykket naturpleje. Thomas historie er et tydeligt bevis på dårlig kommunikation. Et af de største problemer jeg generelt irriteres over, i forhold til naturplejen herovre, er det ofte for høje græsningstryk. Det kan dog altid være en god idé og sørge for at tage kontakt til de ansvarlige, og være lidt insisterende. Senest, er det for undertegnede og andre entomologer, endelig lykkedes (efter flere år) at få en god aftale i hus, i forbindelse med Engperlemorsommerfugl i Stenholts Indelukke. Skrevet d. 23/10-2017 | Emil Bjerregård | 23/10-2017 | Dagsommerfugle |
|
Aaaaaargh! Nu bliver folk altså simpelthen nødt til at tjekke op på diverse fund (i dette tilfælde af Okkergul Pletvinge i Nykøbing-Rørvig området), inden de udtaler sig! Cinxia har mange bestande i området, og jeg har også selv fundet den på nye lokaliteter de senere år. I foråret claimede en observatør at have genfundet Pyrgus malvae på Disbjerg, i forbindelse med hans i øvrigt helt korrekte nyfund af Pyrgus armoricanus på lokaliteten. Det havde dog været rart hvis vedkommende havde tjekket op på at Pyrgus malvae allerede var genfundet på lokaliteten tidligere på året af andre. Kald mig bare tøsefornærmet :) Skrevet d. 23/10-2017 | Thomas Møller | 23/10-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Jeg bliver efterhånden ikke længere overrasket - blot tiltagende opgivende overfor den uforstand, jeg møder i 'naturplejen'. Senest har jeg fra lokal kilde modtaget orientering om, at man på Okkergul Pletvinges sidste tilbageværende levested i Nykøbing-Rørvig-området har foretaget bekæmpelse af Rynkerose m.m. ved dels at afbrænde og dels at oppløje hele lokaliteten. Den var i forvejen ikke længere talrig, men den var der. Nu er den med garanti væk også der. Man kan så på basis af dens gode år på Sjællands Odde sidste sommer håbe, at den kan brede sig tilbage. Men jeg kan gudhjælpemig ikke forstå, at der sidder biologer og beslutter den slags. Hvornår begynder man at tage insekter alvorligt og tage hensyn til dem i naturplejeprojekter? Og hvordan kan det være, at der ikke er en database med alle de lokaliteter, der huser sjældne eller truede arter, som administratorer skal gå ind i forud for planlægning af sådanne plejeprojekter? Jeg græmmes.. Ps.: Glyphosat havde kunnet klare Rynkerosen effektivt og skånsomt. Men uha nej, det må vi ikke! Skrevet d. 23/10-2017 | Emil Bjerregård | 22/10-2017 | Dagsommerfugle |
|
Hej Svend, Tak for dit svar og selvfølgelig respekterer jeg det. Jeg ville blot lige høre dig, da det er min pligt, eftersom jeg er kontaktperson i EFU for Svalehale. Mvh. Emil Skrevet d. 22/10-2017 | Svend Kaaber | 22/10-2017 | SJ | Dagsommerfugle |
|
Kære Emil. Der er gammelt latinsk ordsprog, der på dank sig, at ' den lever vel, som lever skjult'. Det gælder åbenbart også mht Svalehalen. Jeg kan henvise til Lars Andersens website 'danske natur, hvor begivenhederne med svalehale-larverne ved Gentofte sø foregik i fjor til stor forargelse hos ham. Dem ønsker jeg ikke skal gentage sig i det jyske, hvor jeg bor, hvorfor jeg ikke kan kommentere oplysningerne derfra nærmere her. Min kilde har jeg ubetinget tillid til, da jeg har kendt ham i mange år og været med på flere fælles ekskursioner, dengang jeg var ved godt helbred. Jeg håber, at du vil respektere dette svar. Venligst Svend Kaaber Skrevet d. 22/10-2017 | Emil Bjerregård | 21/10-2017 | Dagsommerfugle |
|
Svend, du skriver to ting jeg ikke forstår: "Der er dog stadig sommerfugle tilbage i Danmark, men et stort spørgsmål er fortsat om de danske øer er blevet for naturfattige til, at vi kan få Svalehalen tilbage som ynglende der. Eksemplet fra Gentofte sø i 2016 synes desværre at afkræfte dette ønske på grund af de mange 'kiggere', der ødelagde artens ynglechancer der i fjor." Hvordan har "kiggere" ødelagt artens ynglechancer? Jeg vælger at tage chancen, og gætter på du ikke har været på stedet, så hvordan vil du begrunde denne påstand? "Til gengæld har arten i disse år fred for samlerne i Sydjylland og trives tilsyneladende godt flere steder der." Hentyder du til at Svalehale yngler flere steder i den sydlige del af Jylland? Er det bestande du selv har fundet, eller er det noget man ikke må høre om?... Mvh. Emil Skrevet d. 21/10-2017 | Svend Kaaber | 21/10-2017 | SJ | Dagsommerfugle |
|
Aarhus V, 21-102017. I forlængelse af Steens indlæg om insektnedgangen i de vesttyske nationalparker kan jeg oplyse, at jeg læst rapporten selv, som en god botanikerven har downloadet il mig. Analyse metoden har været meget enkel, nemlig Malaise-telte, som primært bruges af flueforskere, og som er nævnt i den fine ''fluefælden'', som mange sikkert har læst. Den kraftige nedgang i den tyske rapport skyldes , at de undersøgte områder alle er omgivet af konventionelt drevet landbrugsjord, hvor pesticidniveauet har udryddet alle skadedyr, som derved ikke længere kan trække ind over de fredede arealer. I min egen bog om Nationalpark Mols bjerge fra 2012, som næppe mange har læst, har jeg på det kvalitative plan ikke kunnet registrere en tilsvarende bestandsnedgang, nok fordi de undersøgte arealer er så store og sammenhængende og har været holdt fri af den moderne landbrugsdrift siden 1965.For de få samlere på øerne har rapporten stor relevans og kan forklare, hvorfor man i Lep. For. stort set kun rapporterer fra Melby overdrev. Der er dog stadig sommerfugle tilbage i Danmark, men et stort spørgsmål er fortsat om de danske øer er blevet for naturfattige til, at vi kan få Svalehalen tilbage som ynglende der. Eksemplet fra Gentofte sø i 2016 synes desværre at afkræfte dette ønske på grund af de mange 'kiggere', der ødelagde artens ynglechancer der i fjor. Til gengæld har arten i disse år fred for samlerne i Sydjylland og trives tilsyneladende godt flere steder der. Venlig hilsen fra Svend Kaaber Skrevet d. 21/10-2017 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |