| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Steffen Johansen | 3/9-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Græse Bakkeby. Formiddag på gyldenris ved slåenhegn,1 stor flot hun guldhale (betulae). Skrevet d. 3/9-2017 | Martin Bjerg | 2/9-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Har også været ude et par gange og kigge after larver af C. argentea ved Hundested uden resultat. En enkelt C. absinthii har været det nærmeste. C. absinthii har været ganske fåtallig i år her i NEZ, hvor den de foregående år har været temmelig almindelig. Sammen med Allan Bornø fandt jeg også et par C. artemisiae-larver ved Sildestrup Strand, da vi var nede og kigge efter hyale.Ellers ikke det store i øjeblikket, andet en mængder af atalanta. Skrevet d. 2/9-2017 | Magnus Vest Hebsgaard | 1/9-2017 | NEZ | Natsommerfugle |
|
Tog i det fine vejr i dag forbi Amager Huse i udkanten af Hundested i et forsøg på at finde larver af Cuculia argentea. Desværre forgæves, trods to timers intens eftersøgning på Markbynke. Stedet der allerede i 2014 var markeret af til senere byggegrund er nu en stor lagerbygning for XL Byg. De forkrøblede planter langs industrivejen er der dog endnu, men om de er "gode nok" er jo så spørgsmålet. ---Tak for tanken Jørgen. Vi har været ude - en rapport for sommeren er på vej :) Skrevet d. 1/9-2017 | Martin Bjerg | 1/9-2017 | Dagsommerfugle |
|
Hej Thomas. Tror bestemt ikke, at du står alene med din skepsis overfor de mange græsningsprojekter der drives på kommunale og offentlige arealer. Jeg er helt på linje med dig. "1 million får eller næsten lige så mange køer pr hektar" er ikke insektvenligt. 9 ud af 10 projekter i mit lokalområde har resulteret i voldsom overgræsning, hvor kun ting med frø eller rødder overlever. For insekterne er de ren katastrofe. Måske skulle vi lave en tråd i forum i stedet. Skrevet d. 1/9-2017 | Thomas Møller | 30/8-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
I gråvejret i Lyngby: 1 atalanta. Jeg kan forstå, at jeg enten står ret alene med min skepsis overfor de omtalte afgræsningsprojekter - eller også er der langt mellem besøgene på stedet og/eller siden her. Men nu har jeg været et smut på bugbase og konstateret, at Kristian Graubæk ved et besøg på Korevlerne 2/7 2012 (vel omkring afgræsningens opstart?) har noteret bl.a. følgende arter: 4 idas, 16 argus, 38 amandus (på to ture) og 36 Zygaena viciae (to ture). Sidstnævnte art skulle ifølge Morten Top-Jensen & Michael Fibigers 'Danmarks Sommerfugle' på dette tidspunkt ellers kun endnu findes i Østjylland og Nordøstsjælland. Der er ikke nogen notater om disse arter i de følgende år. Betyder det, at de er væk nu? Eller er der nogen, der har set dem på Korevlerne siden? Jeg kan tilføje, at jeg agter selv at undersøge det nærmere til næste sommer. Skrevet d. 31/8-2017 | Jørgen Verner Hansen | 29/8-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En lathonia på strandengen, Ølby Lyng. Hele badeturen værd. Nogle år siden, jeg sidst har set den her på egnen. Og ifølge Bugbase har den vist ikke haft noget stort år i år. 18 set, talte jeg. Men mange venter jo til vinter med at indberette deres iagttagelser. Så måske kommer der flere på listen. Det er mærkeligt så få dagpåfugleøjer, der pludselig er her i Køge-området. For et par uger siden vrimlede det med dem. Er de gået i hi allerede? Og P.S. Hvor er Magnus og Emil blevet af? Er de også gået i hi? Savner dem. Skrevet d. 30/8-2017 | Lisbeth Fajstrup | 27/8-2017 | Dagsommerfugle |
|
Omkring 30 Admiralsommerfugle observeret i og omkring mit blommetræ. Herningvej, 9220 Aalborg Øst. De drikker saft fra rådnende blommer. De har været her en uges tid og der kommer tilsyneladende flere til. (Jeg rapporterer dette, fordi https://insectmigration.wordpress.com/red-admiral-migration/ opfordrer til det.) Skrevet d. 27/8-2017 | Thomas Møller | 27/8-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Korevlen ved Højby Lyng - sol og skyer og frisk vind. Altså ikke ideelt. Meen alligevel: 1 rapae. Slut. På den indre sti langs lagunen kom 1 rødorm. 10 m. længere henne 1 dueurtsværmerlarve. Pudsigt. Ellers kun 1 urticae og et par atalanta. Er der nogen, der har været i dette område i de seneste somre? Og hvad har I af fund derfra? Ligesom ved Skansehage er der ikke tegn på, at Rynkerose er nævneværdigt generet af afgræsningen. Det er imidlertid næsten alt andet, så vidt jeg kan se. I forhold til det biotops-, plante- og sommerfuglerige område, det var for få år siden, ligner det i mine øjne en ørken i dag. Men hvad siger I andre? Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres eventuelle tilbagemeldinger, inden jeg retter henvendelse til kommunen.. I må meget gerne sende mig en mail om det. Adressen er lydommoeller@gmail.com Skrevet d. 27/8-2017 | Thomas Møller | 26/8-2017 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Var en fodtur rundt de gode steder langs kysten ved Nakkehage m.m. i Rørvigområdet. Store dele af arealerne er tydeligt påvirket af kvælstofberigelse, men der er er heldigvis stadig noget tilbage af det fine blomsterrige kystbagland. Der var en del friske urticae, enkelte io og cardui og rigtig mange friske atalanta. Desuden rapae, napi og brassicae, en del megera og enkelte semele, jurtina og pamphilus samt en del lathonia. Nye som gamle. Desuden phlaeas, icarus og - vistnok - et par affløjne agestis. (Endelig kom en argiolus senere forbi på grunden.) Dagen startede ellers ret trist på Skansehage, hvor jeg kun så et par semele på en længere tur rundt i det kvægafgræssede areal, der omfatter det meste af området, og som er grundigt nedbidt bortset fra Rynkerosen, der har det fint og dækker det meste. Hvem har bildt beslutningstagerne ind, at kvæg kan bruges i kampen mod Rynkerose? Jeg kan med mine egne øjne se, at de ikke rører den. Jo, de kan finde på at nippe et hyben af. Ellers går de omhyggeligt uden om selve rosen. Til gengæld ædes og trampes alt andet ned til sokkeholderne. Før skulle sommerfugle og anden fauna kun overleve Rynkerosen. Nu skal de også overleve afgræsningen oveni. Og det gør de tydeligvis ikke. Det er fuldstændigt til grin! Hvorfor og hvordan har de kunnet sælge den latterlige påstand?? Skrevet d. 26/8-2017 | Steffen Johansen | 25/8-2017 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Farum. Så lykkedes det at finde 1 det hvide-c puppe, sad på hegnspæl ved Stationsstien. Rart med smartphone i lommen, fik fint foto. Skrevet d. 25/8-2017 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |