| Gå til foreningen startside | Gamle rapporter | Udenlandske rapporter |
|
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark
Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel! Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare! |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |
| Rapportør | Obs. dato | Distrikt | Obs. type | Christian Videnkjær | 12/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Dagens højdepunkt blev en A. levana på matriklen i Kokkedal - første gang jeg har observeret den i haven. Sidste år blev en C. argiolus spottet i Tivoli mellem de cyklende chokolade-postbude og baljerne og i lørdags d. 7. maj blev 3 stykker set i Zoologisk Have. Hvor i hovedstaden mon den lille skovblåfugl dukker op til næste år - måske til 1. maj-møde i Fælledparken! Skrevet d. 13/5-2016 | Magnus Vest Hebsgaard | 12/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Gribskov i dag: Startede i Maglemose med 13 komplet hyperaktive Callophrys rubi i den sydlige del af mosen - senere stødte Emil til og så yderligere 2. Vi tog derefter videre til Vandmosen, hvor det blev til 2 rubi - derudover 1 rubi i nabomosen Lille Gribsø. Jacob: Der er skam allerede meldt armoricanus fra 4 dage i år - den første blev set d. 7/5 i Horsedalen (Ulstrup) af Lars Andersen :) Skrevet d. 12/5-2016 | Martin Bjerg | 12/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
En lille omvej på vej hjem gav årets første megera ved Sonnerup Skov og en håndfuld malvae og ligeledes lathonia på Melby. Skrevet d. 12/5-2016 | Jakob Arnholtz | 11/5-2016 | Dagsommerfugle |
|
En eftermiddagstur til Eskebjerg vesterlyng gav som forventet en del citronsommerfugle og dagpåfugleøjer, 2-3 phleas, en skovblåfugl og en napi, men desværre stadig ikke nogen armoricanus, selv om jeg så de fleste af dens tilholdssteder på lyngen. Hvem bliver den første til at melde det lille dyr? Skrevet d. 12/5-2016 | Emil Bjerregård | 11/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
For at se lidt andet end rubi (som efterhånden begynder at være en anelse trættende...)tog Magnus og jeg en tur på Melby Overdrev efter arbejde/skole, med fokus på optælling af Spættet Bredpande, P. malvae samt eftersøgning af årets første Gråbåndet Bredpande, E. tages. Tages så vi ingen af på trods af at der er meldt et enkelt dyr fra Jylland d. 8/5. Derimod optalte vi hele 15 malvae inden for bare én time. Alle dyrene blev set i den sydøstlige ende omkring brandbæltet. Vi var meget grundige med ikke at tælle gengangere, så 15 eksemplarer er altså bare et absolut minimumstal. Personligt har jeg aldrig set arten så talrigt herude før, i de 5-6 år jeg har fulgt den herude, og Magnus (som er lokal) har ikke set den i dette antal på Melby Overdrev siden 2011. Dejligt at man i disse mørke tider bare en gang i mellem kan finde en succeshistorie eller to frem. Udover de mange malvae sås 8 lathonia, 12 rubi, 1 phlaeas, 1 argiolus samt lidt io, rhamni, napi osv. Skrevet d. 12/5-2016 | Magnus Vest Hebsgaard | 10/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
9/5: Måtte lige på en rubi-runde efter arbejde. Startede i Allerød Sortemose, med 6 rubi på en halv time. Tog derefter videre til Hovmose i Gadevang, hvor endnu en rubi sås. Ligesom Emil, har jeg både i 2014 og 2015 forgæves eftersøgt arten på denne lokalitet, så ganske fint at det endelig lykkedes. I de to andre Gadevang-moser, Hjortesøle og Nørresø, sås henholdsvis 15 og 2 rubi. I Heatherhill blev det til 35 rubi og en tosset hundelufter, og på Melby Overdrev, hvor jeg sluttede af om aftenen, sås 12 rubi og 4 malvae. 10/5: Tog lige en lille rundtur i Fredensborg-Helsingør med Emil, desværre med en del forsinkelse grundet problemer fra både Lokalbanens toge og (især) S-tog-banerne, som havde været udsat for to "uheld" indenfor den samme halve time. Vi nåede derfor først til Uglesø Mose i Danstrup Hegn (dagens første lokalitet, bortset fra Allerød Sortemose, som Emil forgæves havde gennemledt for rubi lidt tidligere) ved 14-tiden. I tidligere år har der været rubi i antal når vi optalte bestanden i mosen, men ikke i dag, hvor 0 sås. Trods forrygende vejr. Det samme gjorde sig gældende da vi var der for 5 dage siden. Arten har nu fløjet rimeligt talrigt på de koldeste moselokaliteter i Nordsjælland i i hvert fald en uge. Uglesø Mose virker både varmere og tørrere end så mange andre fattigkærslokaliteter for arten i nærheden, så det er svært ikke at tænke sit om bestandens tilstand... Efter Uglesø Mose fortsatte vi lidt nordpå i Danstrup Hegn til Store Torpens Mose, hvor jeg sidste år genfandt rubi efter at den ikke var set der i 18 år. Det lykkedes relativt hurtigt at finde et enkelt eks., hvorefter vi fortsatte til Tinkerup Mose i udkanten af Gurre Vang, hvor ca. 35 rubi sås. Derefter cyklede vi videre til et lille overgangsfattigkær ved Øerne, øst for Horserød Hegn. Ingen rubi sås trods mosens pæne mængder Tranebær, men det var nu heller ikke overraskende, eftersom den ikke var kendt derfra i forvejen. Vi prøvede derfor i stedet lykken på en hængesæk ved Nygård (hvor rubi ligeledes heller ikke er fundet tidligere), desværre igen uden held. Nabomosen, en stor og flot, åben hængesæk lige ved siden af, kunne vi desværre ikke bevæge os ud på, da lagg-zonen er for bred og dyb til at den er mulig at forcere. Skrevet d. 10/5-2016 | Emil Bjerregård | 9/5-2016 | NEZ | Dagsommerfugle |
|
Tusind tak for din bemærkning John. Om en måneds tid færdiggører jeg min HTX-uddannelse, hvilket betyder jeg kan se frem til et sabatår, hvor jeg absolut INTET andet behøver foretage mig. Det er jo glædeligt, så vi må se hvad jeg får ud af det. Her til formiddag havde jeg lige et par fritimer, så jeg ville lige gøre lidt mere ud af rubi i Gribskov, end de par gange jeg i sidste uge så arten i Hjortesøle. Første stop blev Nørresø i Gadevang, hvor rubi omsider havde påbegyndt flyvningen. I løbet af ganske få minutter sås 4 eksemplarer, men da jeg i dag var under voldsomt tidspres måtte jeg hurtigt videre, så mon ikke der har været en del flere på lokaliteten. Dejligt den holder ud her, selvom der ikke er mange mere... Herfra kørte jeg til Hovmose (som også ligger i Gadevang), hvor jeg sidste år ledte forgæves et par gange efter arten og egentlig havde jeg afskrevet arten herfra. Men det lykkedes mindsandten i dag at finde et enkelt eksemplarer af rubi. Fint at få den herfra. Turen gik efterfølgende til Hjortesøle lige i nærheden, hvor 5 rubi sås på en kort runde i mosen. Senere på dagen efter skole, tog jeg toget til Mårum for at besøge den nordlige del af Gribskov. Jeg startede i Buresø, hvor rubi blev set så sent som i 1999. Desværre lykkedes det mig ikke at genfinde arten, så arten er vidst desværre forsvundet herfra. Sørgeligt. Videre til Maglemosen, hvor jeg har gået forgæves efter rubi i både 2014 og 2015, men endelig lykkedes det så i dag at få den herfra, da jeg så mindst 6 rubi. Skrevet d. 9/5-2016 | John Faldborg | 9/5-2016 | Dagsommerfugle |
|
..godt gået Emil og Magnus. Keep on keepin´ on, der er få af Jeres slags, ;-) Skrevet d. 9/5-2016 | Emil Bjerregård | 8/5-2016 | NWZ | Dagsommerfugle |
|
Tak Svend for din kommentar. Jeg er helt enig i din bemærkning, og vi gør da naturligvis hvad vi kan. Mht. Gammelmosen i Vangede, besøgte vi netop denne lokalitet i går og så da også et par rubi, hvilket jeg også har skrevet i turrapporten for i går. Selvom optilete blev fundet så sent som i 1997, ser det desværre ud til at arten være forsvundet fra lokaliteten, eftersom flere entomologer eftersøgte arten i årene omkring år 2000 efter den forsvandt. I dag valgte Magnus og jeg at forsøge at se rubi på Vestsjælland, hvor ingen af os tidligere havde set arten. Vi tog derfor tidligt om morgen færgen fra Hundested til Rørvig, for derfra at cykle til Korshage. Her har arten sin måske "bedste" bestand på Vestsjælland. Ligesom artens andre få bestande på Vestsjælland forekommer arten fåtalligt på stederne, men netop ved Korshage bliver rubi dog jævnligt observeret hvert år. Vi kæmpede lidt med at finde flyvestedet for arten, men vi endte dog alligevel med at opspore i alt 4 rubi. Fra Korshage cyklede vi til Nykøbing Sjælland, hvor vi tog toget videre til Asnæs. Planen var her at forsøge at se rubi ved Jyderup Lyng. Peter Carlsen der har sommerhus i området, har jævntligt meldt rubi de senere år (dog fåtalligt), fra sin sommerhusgrund. Til vores fornøjelse havde vi gennem telefonkorrespondance med Peter tidligere på dagen, fået tilladelse til at gå ind på grunden, hvilket vi virkelig satte stor pris på. Tak for det Peter! Det viste sig da også at turen til Jyderup Lyng ikke var helt forgæves, da det lykkedes os at finde en enkelt rubi. Virkelig et skønt sted, så det er svært ikke at være misundelig over at Peter har sommerhus et så fint sted. Efter besøget på sommerhusgrunden, gik vi en tur ude på selve strandoverdrevet ved kysten. Vi ledte en del efter malvae som stadig findes herude, men vi så desværre ingen. Det er nok også lige tidligt nok, selvom de første dyr er ved at dukke op rundt omkring i Danmark. Vi sluttede dagen af ved Gudmindrup Lyng, hvor rubi endnu har en meget lille bestand, som hænger i en tynd tråd. Desværre var det blevet ret sent på dagen da vi ankom til Gudmindrup Lyng, så vi så desværre ingen rubi. Altså så vi kun rubi 2 steder i dag, men taget i betragtning af hvor fåtallig arten er på sine sidste lokaliteter på Vestsjælland, var vi nu godt tilfredse. Også rart at turen ikke havde været helt forgæves, når nu vi var taget hele vejen til Vestsjælland og brugt en masse penge (og især tid) på offentlig transport. Til gengæld kunne vi så prale over at årets første 12-timerstur, havde fundet sted. Udover rubi'erne sås mange rhamni, rapae, napi, cardamines, atalanta, io, urticae, aegeria m.fl. Skrevet d. 8/5-2016 | Svend Kaaber | 8/5-2016 | EJ | Dagsommerfugle |
|
Tak til Emil Bjerregaard og Magnus Hebsgaard for dagsommerfuglerapporterne fra Det østlige Danmark, so gør det muligt for os andre gamle at følge med i, hvordanarterne klarersig på de gamle kendte steder.Jeg kunne blot ønske, at I deler denne viden med de lokale miljøforvaltninger, fordi højmoser som NATURA 2000-habitater er bevaringspligtige, hvor det offentlige er forpligtet til at sikre deres oprindelige tilstand. Den første danske fredning angik således den lille højmose, GAMMELMOSEN ved Vangede, som Frederik den Sjette fredede o.1812 for at sikre rigets tørveproduktion. Mosen er mig bekendt aldrig blevet besøgt af samlere og burde være et besøg værd. God jagt og lad os høre om hvad den gemmer efter så mange års glemsel. Svend Kaaber fra Aarhus V.s Skrevet d. 8/5-2016 |
| Dagsommerfugle | Natsommerfugle | Meddelelser |
| Forrige | Tilføj ny rapport | Næste |