Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Bjarne Skule 18/6-2012 Natsommerfugle
European Moth Nights nærmer sig -

og i år er det det "9. European Moth Nights" arrangement, og i år løber det af stablen

14.- 18. juni 2012.

Det betyder, at såfremt du har mulighed for at registrere natsommerfugle i disse dage, kan du give data videre til EMN-kontoret. Blot du ser en enkelt dagflyvende gamma-ugle, bør det meldes! Har du fælder, kunne du overveje at lave et tømningsinterval, der passer med perioden (så godt som muligt).

Men læs mere på

http://www.lepidoptera.dk/emn_invit.htm.


Alle data, der tastes ind i Bugbase fra den nævnte periode, går automatisk ind i datasættet til EMN-kontoret. Har du ikke mulighed for selv at taste data ind i Bugbase, kan data sendes i excel-format til den danske EMN-ambassadør, Bjarne Skule på e-mailadressen uglebo(snabel-a)mail.dk. Tabellen til brug for data findes via linket ovenfor.

Danmark har de seneste år været det bedst repræsenterede land i undersøgelsen - lad dette ske igen. God natsværmer-jagt.

På forhånd tak for indsatsen og med venlig hilsen

Bjarne Skule
Skrevet d. 1/6-2012

Birgit Nielsen 1/6-2012 NEZ Natsommerfugle
Hej alle. Jeg synes, jeg trænger til at dele nogle af mine GLÆDER ved at være udøvende lepidopterolog. Lidt om lysfælder til levende fangst: For 25 kr på auktionen for Michael Fibigers ting og sager anskaffede jeg mig en fælde til fangst af levende dyr. Hurra! Nu kan den lyse hele natten uden at jeg skal rende rundt på skrækkelige tidspunkter og kan vågne frisk og udhvilet og kikke på, hvad der er kommet i den. Det er rigtig hyggeligt. Jeg bruger afkølede glas til at komme de dyr i, som skal studeres nøjere og fotograferes, sådan at de er rolige, men ikke døde. Jeg har desværre ikke plads til flere i mine samlinger. Mange hilsener til alle de gode, entusiastiske og positive medlemmer af vores herlige forening.

Hilsen

Birgit
Skrevet d. 1/6-2012

Birgit Nielsen 21/5-2012 NEZ Natsommerfugle
20 larver af Zygaena lonicera i varierende størrelse i ydmyg grøftekant mellem 2 befærdede veje tæt ved Udlejre Ølstykke. De sad på græsstrå og generedes hverken af blæst eller biltrafik. Samme sted 5 Alm blåfugl- icarus og lille ildfugl- phlaeas. Hjemme i min have syd for Frederikssund 2 stor kålsommerfugl- p. brassicae og 3 Pyrausta aurata
Skrevet d. 21/5-2012

Bjarne Skule 16/4-2012 NEZ Natsommerfugle
Veksø, Sjælland, 15.4.2012:

Pludseligt var der en del dyr på havelampen. Deriblandt 2 stk. Biston stratarius hanner - herligt med en forårsfrisk og ny art for/på matriklen.
Skrevet d. 16/4-2012

Birgit Nielsen 13/4-2012 NEZ Natsommerfugle
På den hvide husmur i skæret fra sparelamperne: 2 stk crepuscularia og 1 flagermus. Den har sikkert ædt andre gode natdyr, men pyt, det er hyggeligt, at naturen er ved at vågne op af vintersøvnen.
Skrevet d. 13/4-2012

Birgit Nielsen 24/3-2012 NEZ Natsommerfugle
Ved sparelampernes skær: 3 stk Alsophila aescularia, hanner, naturligvis. Hyggeligt med disse tidlige dyr, mængden af arter er jo ret overskuelig :-)
Skrevet d. 24/3-2012

Ole Fogh Nielsen 21/3-2012 EJ Natsommerfugle
Ry: 1 stk. Archiearis parthenias (Birke-dagugle) fotograferet.
Skrevet d. 22/3-2012

Birgit Nielsen 17/3-2012 NEZ Natsommerfugle
På gårdspladsens sparelampe: 1 stk Orthosia incerta og gemt i en kasse i laden 1 stk. libatrix, husmoderugle, et rigtig smukt eksemplar med flotte farver på ryggen og sølvfarvede tæer.
Skrevet d. 17/3-2012

Birgit Nielsen 13/3-2012 NEZ Natsommerfugle
På trods af en voldsom forårsforkølelese kan man få lepidopterologiske glæder: 1 stk Conistra rubiginosa bankede blidt men vedholdende på min vinduesrude, så jeg måtte simpelthen ud og invitere den indenfor og der kunne jeg så se 2 stk Biston strataria lige ved siden af sparelampen. Hurra, så er sæsonen omsider i gang.
Skrevet d. 13/3-2012

Anders Beltoft 10/3-2012 WJ Natsommerfugle
Her til morgen var der 2 Conistra vaccinii i lysspanden, samt 1 lys måler, jeg desværre ikke nåede at bestemme, da den straks tog flugten ud af æggebakken, og ud over engen vi bor ved.

Senere hen på eftermiddagen så jeg Aglais io i haven, så nu må foråret da være her :-)
Skrevet d. 10/3-2012

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste