Sommerfuglerapporter fra Danmark

Gå til foreningen startside Gamle rapporter Udenlandske rapporter
Vigtigt: Information om gældende frivillige populationsbeskyttelser af insekter i Danmark

Husk: Disse rapportsider er kun beregnet til observationer og meddelelser vedr. sommerfugle. Diskussioner, annoncer og lignende indlæg slettes uden varsel!

Læs mere her om ret og pligt på denne side

Bemærk venligst at alle observationer skal indeholde mindst artsnavn, dato og stednavn for være brugbare!

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste

Rapportør Obs. dato Distrikt Obs. type
Per Stadel Nielsen 23/8-2016 Dagsommerfugle

Call to support a pan-European study on the Red Admiral (2016 - 2018)


Forskergruppen "Insect Migration and Ecology" ved Berns Universitet i Schweitz forsker i vandringsmønsteret hos admiralen (Vanessa atalanta) og opfordrer danske lepidopterologer til at rapportere alle observationer af arten til vores database Bugbase eller på rapportsiden.

Admiralen er en vandresommerfugl som koloniserer Central- og Nordeuropa hvert år fra syd. Om efteråret vandrer efterkommere af disse migranter mod syd. Formålet med vores projet
er at analysere optræden og bevægelsesmønstre af arten i Europa ved at se på forekomst i tid og sted. For at kunne gøre dette, benytter vi observationer via "citizen science" (borgervidenskab). Gennem de sidste måneder har mange databaser tilbudt deres støtte til projektet og leverer data til os, se kortet.

Du kan også støtte projektet, indberet alle observationer af den røde admiral.
Registrer venligst antallet af individer og stadiet (sommerfugl, æg eller larve), og yderligere information om fx flyveretning, højde osv. er meget velkomment.

Nye oplysninger og viden fra projektet offentliggøres på vores hjemmeside, og du kan følge os på Facebook og Twitter, hvor vi regelmæssigt laver opdatering angående admiralen og andre emner om insektvandringer.

På forhånd tak
Marco Thomas
Insect migration and ecology research group, University of Bern
Skrevet d. 23/8-2016

Emil Bjerregård 22/8-2016 LFM Dagsommerfugle
21/8:

Tog en tur med Magnus til Det Falsterske Dige, for at se efter Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia daplidice, samt hvad der nu ellers kunne dukke op. Inden vi nåede ned til diget så vi formentlig en Gul Høsommerfugl, Colias hyale tæt ved Sønder Vedby, men vi så den desværre i alt for kort tid under dårlige forhold, til at kunne melde og bestemme dyret sikkert. Da vi nåede ned til diget gik vi en god tur fra Sildestrup Strand til Marielyst Strand og videre til Bøtø Strand, for herefter at gå mod nord igen til Marielyst Strand. De mange tilbagelagte kilometer gav dog ingen daplidice eller andet sjovt, og det mest spændende vi så her var Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis.

22/8:

Jeg var lige forbi Knuthenlund nord for Stokkemarke på Lolland i dag, for at se efter Orange Høsommerfugl, Colias croceus. Vejret var ikke optimalt, men der var lige nogle fine solhuller først på dagen. Det gav en enkelt Orange Høsommerfugl som jeg så kortvarigt, samt 8 hanner af Gul Høsommerfugl, Colias hyale. Fint endelig at se Orange Høsommerfugl i år, som var årsart nr. 69. Kørte videre mod Brunddragene og Hyllekrog. Så en enkelt Snerresværmer, Hyles galli, men desværre fandt jeg ikke noget særligt interessant. Sluttede af ved Kallø og Majbølle Nor, men ingen spændende dagsommerfugle sås heller hér.
Skrevet d. 22/8-2016

Emil Bjerregård 20/8-2016 LFM Dagsommerfugle
Valgte at tage syd på i går i håb om at se Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia daplidice og Orange Høsommerfugl, Colias croceus. Startede ved Gedser Odde tidligt, men desværre fik jeg ikke set croceus her. Jørgen Munck så dog en han af croceus ved parkeringspladsen, mens jeg stod bag det gule hus ude på spidsen. Typisk, havde ellers stået og snakket med ham få minutter inden jeg gik ud på spidsen. Det havde ellers været min dagsommerfugleart nr. 69 i år. Kørte fra Gedser Odde til Bøtø Strand, hvor jeg gik en god tur om til Marielyst Strand. Så desværre ingen daplidice eller Colias-arter for den sags skyld, men Lars Adler Krogh så dog senere på dagen en slidt han af daplidice ved Bøtø Strand, som har vist sig at være et nyt individ ift. det eksemplar jeg så på lokaliteten d. 17/8. Så der er pt. 2 dyr i spil på diget. Lidt uheldigt jeg ikke fik set nogen gode dyr, men man han ikke vinde hver gang. Vejret ser dog virkelig godt ud i morgen (i modsætningen til i dag!), så prøver naturligvis Falster igen.
Skrevet d. 20/8-2016

Allan Bornø Clausen 19/8-2016 Dagsommerfugle
Edelgave ved Slangerup: første hykle, gul høsommerfugl set her i lucernen idag
Skrevet d. 20/8-2016

Frank Desting 18/8-2016 LFM Dagsommerfugle
Orange Høsommerfugl (Colias croceus) 1 stk. ved Gedser Odde, fundet af LAK, til stor glæde for de ornitologer der kiggede efter Slangeørn (som aldrig kom!)... // FDE
Skrevet d. 18/8-2016

Emil Bjerregård 18/8-2016 LFM Dagsommerfugle
Tog meget tidligt afsted i dag til Gedesby Strand & Bøtø Strand, for at kigge efter gårsdagens Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia daplidice, samt hvad der nu ellers skulle dukke op. Desværre var vejret noget blandet, og jeg havde blot ordentligt vejr i et par timer. Det lykkedes mig ikke at finde daplidice i dag desværre, men gårsdagens eksemplar flyver, efter min mening, formentlig stadig rundt på diget somewhere... Så jeg fik faktisk ikke rigtig set andet end almindeligheder i dag. Ikke engang Sort Ildfugl, Lycaena tityrus fik jeg set, hvilket vejrforholdene var skyld i. I morgen vil jeg lede efter daplidice på Falster igen, eller også vil jeg prøve Storkøbenhavn. Det skal lige overvejes.
Skrevet d. 18/8-2016

Emil Bjerregård 17/8-2016 LFM Dagsommerfugle
I dag tog jeg til Sydhavsøerne med Arne Volf og Nikolaj Noel Christensen for at se efter sjældne trækdyr. Jeg havde ikke set så meget andet end betulae, virgaureae og selene i NEZ siden Magnus og jeg var ved Saltbæk Vig og registerere Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus d. 11/8, så det var rart lige at tage en tur mod syd i dag, nu vejret endelig var godt. Vi startede på Lolland ved Knuthenlund for at se efter Gul Høsommerfugl, Colias hyale. Vi optalte ca. 20 eksemplarer, heraf 1-2 hunner, men ellers kun hanner. I går er der set Orange Høsommerfugl, Colias croceus på stedet, men den fandt vi desværre ikke i dag. Herfra kørte vi mod syd til Kramnitze, men blæsevejr gjorde det svært at finde noget interessant. Kun almindelige arter sås. Vi fortsatte mod Rødby til en stor lucernemark, der stod i fin blomst. Vi tjekkede marken grundigt, men fandt ingen Colias hér. Herfra kørte vi til Saksfjed Inddæmning for at se Guldhale, Thecla betulae, som jo er sjælden hernede på Sydhavsøerne. Her lykkedes det os dog kun at finde et enkelt eksemplar. Vi kørte videre fra betulae-lokaliteten til Brunddragene ud mod kysten, for at se om vi havde bedre held her end ved Kramnitze, med at spotte lidt sjove trækdyr. Her lykkedes det os dog heller ikke at finde andet end almindelige arter. Vi så ikke engang Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene, hvilket blæsten var årsag til. Vi valgte at slutte dagen af ved Gedesby & Bøtø Strand, for at se efter Sort Ildfugl, Lycaena tityrus, som både Arne og Nikolaj ikke havde set før. Vi fandt i alt 4 eksemplarer ved Gedesby Strand, 1 han og 3 hunner. Ved Bøtø Strand efterfølgende, opdagede jeg højst overraskende en han af Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia daplidice, siddene på en blåhat. Mine to medobservatører fik en del fotos af dyret, inden den forsvandt i en sværm af kålsommerfugle et par minutter efter. Årsart nr. 68 :) Bliver eftersøgt hele dagen i morgen for mit vedkommende, og forhåbentlig dukker der også andet spændende træk op.
Skrevet d. 17/8-2016

Svend Kaaber 17/8-2016 EJ Dagsommerfugle
Aarhus V, 17.august 2016.

Midt på denne smukke sommerdag tog min hustru og jeg fat på at fjerne de mange visne blomsterstande på vor store Buddleia-busk.Under arbejdet opdagede jeg en flot guldhale-han, der furagerede i en blomstrende Kanadisk Gyldenris ved siden af.Det lykkedes at få taget en række billeder af eksemplaret, som nærmest gav indtryk af at nyde al vor opmærksomhed. Jeg har længe vente at få noteret arten her på parcellen, da der i hele kvarteret er masser af levesteder i form af lave solbeskinnede slåen-bevoksninger, som ikke bliver klippet.Der var samtidig dagsommerfugl nr. 22, som jeg siden 2003 har noteret fra denne parcel.Så selv en stor bys industrikvarter rummer mange levesteder for denne lille del af vor danske fauna.
Skrevet d. 17/8-2016

Michael Andersen 16/8-2016 NEZ Dagsommerfugle
Hundige, Nordsjælland.



I går på min løbetur til stranden så jeg en sørgekåbe komme flyvende.

Mon den er trukket ind med nordenvinden, eller kommer den blot fra Pinseskoven?

Skyndte mig at hænge snore op i haven, men uden resultat.
Skrevet d. 17/8-2016

Klaus Bjerre 14/8-2016 NEZ Dagsommerfugle
Svalehale P.machaon, Vestamager, *******. Klokken 13.00 kom flyvende lavt inde fra villakvarteret.
Skrevet d. 14/8-2016

Dagsommerfugle Natsommerfugle Meddelelser
Forrige Tilføj ny rapport Næste